- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
223

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

) >
223
trukket nye linjer inden norsk historieforskning. Som national
økonom er prof. Aschehoug af afgjørende videnskabelig be
tydning.
tidens hovedstrømning
blev der tillige slaat
til lyd for ogsaa det
offentliges, stat og kom
mune, frigjørende ind
gripen i samfundsspørs
maalene. (— «Vor tids
største kulturelle or>-
op
gave ligger paa det
sociale omraade», Joh.
Castberg.) — Og dette,
dels som samarbeide
med den private virk
somhed i form af under
støttende bevilgning,
dels helt isolert gjen
nem lovgivning. — Med
størst tyngde og efter
hvert med overveldende
magt finder tidens so
ciale virke, privat og
offentlig, sted til fordel
Armauer Hansen.
for kropsarbeidernes (11. 235) frigjørelse, saa at arbeider
gaaet fra arbeiderne selv, men fra de saakaldte «bedre stillede»
helst akademiske samfundsklasser, blev senere arven fra «Thra
til et særeget «arbeiderparti», under «socialismens» merke. Under
dette merke er ogsaa betragtelige fordele indvundet for at fri
Paa det geografisk-internationale omraade har Nansen,
Sverdrup og Amundsen blottet jordens begge poler for vort blik.
Paa det so ei ale samfundsomraade reistes kampen ikke
mindre med kraft og med resultat. Helt privat fandt arbeidet
sted gjennem fri samslutning i foreninger (111. 12). Som en
Eftr. fotografi, Bergen.
sagen nærved danner baggrunden for hele socialvirket. Fra
begyndelsen af «tamme» arbeiderforeninger — i 60-aarene i
hovedstaden, med folkelæreren Eilert Sundt som stifter og
leder af «Christiania Arbeidersamfund» (11. 84) — og ikke ud-
niterne» (I. 301, 111. 153) optaget og af standen selv udviklet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free