Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
af 19/7 1912 forhøiet til 45 mill. kr. Fremdeles giver loven til
ladelse til under særskilte omstendigheder at overskride ogsaa
dette beløb, men mod en ekstra afgift til statskassen. Endnu et
andet fremskridt blev dertil føiet ved 1892-loven, idet direktionen
fra nu af fik fast formand, kongelig beskikket hertil. 81. andet
skulde denne fastsette discontoen for samtlige bankafdelinger.
Naar, som før, hver enkelt afdeling gjorde dette, kunde det finde
sted, at discontopremien samtidig ved de forskjellige bankafdelinger
varierte, fra 5 helt til 4 pet.
Det tør indskydes, at Norges Bank ved de indtraadte van
skeligheder i 1914 — Verdenskrigens udbrud — ved rediscontering
til støtte for private banker og sparebanker, foruden gjennem laan
til forskjellige kommuner til opkjøb af madvarer, viste sig at magte
sin opgave som landets økonomiske tilflugt.
Mens bankloven af 1816 indeholdt, at hovedsedet skulde have
underafdelinger, filialer, i stiftstederne, kunde der efter samme
lov ogsaa i andre kjøpsteder oprettes b an kaf deli n ger (indtil 1850
bare 2, nemlig i Stavanger og Drammen) med hver sine begrensede
oplandsdistrikter. — I 1852 blev denne adgang udvidet til op
rettelse ogsaa af bankkontorer i kjøpsteder, hvor der ikke var
filialer, men i disse med en begrenset bankvirksomhed.
I 1914 har hovedsedet 20 afdelinger, nemlig: Trondhjem,
Drammen, Skien, Kristiansand, Bergen, Stavanger, Fredrikshald,
Lillehammer, Tromsø, Bodø, Kristiansund, Hamar, Vardø, Aalesund,
Larvik, Gjøvik, Fredrikstad, Hammerfest, Haugesund, Arendal.
Ogsaa et afsnit i Bankens nyere historie betegner hovedsedets
nye bygning i Kristiania. Bygningen, som er opført efter tegning af
arkitekt Hjorth’, blev tilflyttet 1906. Grundstenen 1 blev nedlagt
3% 1903. Bygningens kostende er 2.3 mill., helt afskrevet i 1914.
1 «Grundstenen nedlagdes igaar Eftermiddag Kl. 3. Kranset af Flag, Vaaben
og Guirlander var der reist en Baldakin og nogle Tribuner, hvor man
blandt de Fremmødte bemerkede Statens og Kommunens Spidser, Bank-
mænd m. Fl. — Den høitklelige Akt aabnedes efter en Festmarsch med
en Tale af Direktør Bomb off, som redegjorde for Bygningens Historie.
Direktøren oplæste de Dokumenter, som nedlagte i et Kobberskrin muredes
ind sammen med Grundstenen. Foruden Dokumentene nedlagdes heri
ogsaa Tegningerne til Bygningen og et Exemplar af hver af de gangbare
norske Myntsorter og Pengesedler. Grundstenen nedlagdes derpaa af For-
manden i Bankens Repræsentantskab, Toldskriver Arctander. — Stenen,
som har Indskriften, Til Fædrelandets Lykke og Fremme, indmuredes paa
den ene Side af Hoveriindgangen.»
Efter Høitideligheden samledes de Indbudne til en enkel Tilstelning
i Bygningens Panserkjælder, som var stilfuldt udsmykket. Nationaltheatrets
Orkester musicerede. Her holdtes Taler af Direktør Bomhoff, som op-
læste Hilsningstelegram fra Trondhjem, og af Stempelpapirforvalter
Berner.» (Morgbld. 7» 1903).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
