Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Fra først af sølvfod, bestemte lov af 4/6 1873 indført guld
myntfod. — Seddelmengden maatte fra først af ikke overstige
det dobbelte af metalkassen. Ved lov af 19/s 1900 kunde Banken
udstede sedler for 35 mill. kr. udover sin guldbeholdning, ved lov
af 19/7 1912 til 45 mill. kr., hvortil der er anledning til at over
skride denne grense, men mod en ekstra afgift til statskassen.
E. S. Sluttelig kan til belysning af «føt og nu», optages at «Bankens
ak tier i sin tid blev betragtet som at have liden eller ingen værdi og blev derfor,
enten ikke tåget synderlig vare paa af eierne, eller af disse solgt for «en slik
og ingenting», det var bedre at faa «noget end intet». Ja, fortelles der, at en
storbonde i Gudbrandsdalen — men altsaa med bedre fremsyn — havde folk
til at reise omkring i bygderne og kjøbe op bankaktier». — Til belysning paa
anden maade af før og nu hidsettes efter «Oplands Tidende» -hh 1837 (red.
l.udv. Wiese):
«Der gives vel neppe nogen af de Indretninger, som vor nye Statsorganisa
tion paakrævede og pranger med, der blev fremtvungen og sammenhaaret med
saa mange tunge Opofrelser’ for vort Samfunds Medlemmer, som Norges Bank;
thi den grundlagdes i et Tidspunkt, da fast alle Næringsveie sturede efter en
foregaaende Krig, da Handel og Skibsfart sukkede efter Evner til at paabegynde
ny Virksomhed, under Credittens sjunkne Tilstand. Kalder man sig blot til
bage i Erindringen Datids mislige Omstændigheder, hvoraf sandfærdige Skildrin
ger indeholdes i Dagblade og vore Stortingsannaler, saa vil man snart ihukomme
den forarmede Tilstand, som paalagdes at sammenhære Bankens sølvrige Grund
fond, under et Coursforhold af declinerende Sedler mod Sølv, der maaskee tvang
Mængden til at fyldestgjøre deres Bankindskud med 2 1/a Species Sedler for en
hver Sølvspecies. Intet urimeligt derfor i den Paastand, at Bankens 2 Millioner
Sølvspecies har kostet Nationen over 4 Millioner, især nåar Hensyn tåges til
Strafferenter og de af Mangel paa Betaling paafulgte Executions- og Auctions-
Udgivter m. m.»
Statens tidligste indgriben l i landets pengevesen var opret
telsen af:
Disconteringscommissionerne.
1816—1911.
Disconteringscommissionerne udgjorde ved siden af Norges
Bank gjennem en lengre tid i løbet af det 19 aarhundrede en fak
tor i landets finansliv. I de saa pengefattige tider, særlig inden det
private bankvesen var kommet i fuld gjenge, spilte de en betydelig
rolle inden vor laanevirksomhed, selv om de ingenlunde derfor for
maadde endog at «døive» pengeafhengiglieden af Hamburg. Heller
ikke strakte deres bistand sig altid egentlig nedover, «rigmands
institutioner», som de kaldtes. Misnøien med enkelte af dem var
stundom betydelig (I s. 363, 396). De var efterhvert oprettet
til at mildne indtredende temporær særlig paagaaende pengetrang.
1 «Norges midlertidige Rigsbank» af 1814 betegnet alene en fortsettelse af
den dansk-norske riksbanks afdeling i Kristiania. — «Zahlcassen> var
alene en kasseinstitution for staten. Institutionen udgjorde oprindelig de
4 «Stiftsamtsstuer», — eller fra 1714 en ene-«Casserer» for Norge, —
eller fra 1814 et «Zahlkammer» og 2 Stiftsamtsstuer, Bergen og Trond-
hjem, — samt fra 1864 en «Zahlcasserer», eller hovedkassereren for staten,
lagt under finansdepartementet. I juli 1893 blev institutionen ophevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
