- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
273

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

273
senere lov av 13/s 1888 §9 bestemt, nemlig at de skulde være «aldeles
ophevet» inden 11 decbr. d. a. — og i denne med særskilt tilleg om,
at Indretningens representativer «uforgjengeligen» skulde være ind
draget inden n/o 1819 — førte dette til opheven af dem.
Og endim i 1 82 1 indkom der forslag om Indretningerne, til stortinget
som endnu bestaaende, om at de fremdeles ikke skulde opheves,
d. v. s. at §9 i loven af 18/s 18 om ophevelse skulde settes ud
af kraft, men fremdeles forgjeves. Selv ikke bankkomiteens indstil
ling om, at tinget skulde henvende sig til regjeringen om at faa
dem opløste kunde hjelpe, idet dette 85A 1821 henlagde forslaget.
Senest, kjendt er deres tilværelse gjennem en bekjendtgjørelse
fra Indretningens direktion i Kristiania om, at inddragning af
representativer maatte, forsaavidt saadanne endnu var i cirkula
tion, finde sted inden 9 maaneder fra 22/u 1821 at regne. Fra
Kristiansand udstedes, endnu senere, 15/o 22, bekjendtgjørelse
om inddragning af Indretningens sedler. — Institutionen stod
under finansdepartementets overledelse.
Det neste laaneinstitut var:
Laane- og Disconterin gsindretningen.
1828—1886
Foruden at henvise til I s. 357 f., optages efterfølgende om
Indretningen. — Foruden de i 182 8 til at imødegaa trykkende
pengemangel oprettede «laanekontorer», til at fordele det i s. a.
optagne statslaan, i Kristiania, Trondhjem, Bergen og Kri
stiansand og hver by med sit omliggende stift, blev lignende
etterhvert oprettet ogsaa i Skien i 183?, i Fredrikshald i 1843,
samt i Tromsø i 1846.
En fortsat virksomhed blev overdraget Laaneindretningen, d. v. s.
den skulde fordele ogsaa det senere statslaan af 1848 (I 212),
optaget for at «hjelpe den norske handelsverden, som var blevet
lammet af Februarrevolutionen paa dens trelasthandel med Frank
rige». Til at bistaa hermed blev laanekontorer fremdeles oprettet
i Moss, Drammen, Arendal og Kristiansand. Udlaanssummene,
som i 1848 var tildelt de syv ovenfor nevnte kontorer, udgjorde,
i spd.: Kristiania 717 000 — Fredrikshald 90000 — Skien 125 000
— Kristiansand 87000 — Bergen 100000 — Trondhjem 100000 —
Tromsø 60 000. — I mars 1850 udgjorde udlaanet gjennem Com
missionen for statskassens regning, samlet 1425 720 spd. og for
Brandkassens regning 258000 spd., mens beløbet fremdeles ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free