Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
Vi bemærker ogsaa den indirekte nytte, som sparebankerne
medfører, nemlig ved deres, udover stedlige forhold større øko
nomiske evne til at kunne opføre saa store bankbygninger,
at der i samme ogsaa rummes samlingslokaler for andre, offent
lige og private, gjøremaal. 1
Af det samlede foranstaaende refererte vil det fremgaa, at
sparebankernes oprindelige mer beskedne opgave, men derfor
altid den grundleggende, at opøve folk i sparesans, efter
hvert er udvidet til at gjelde ogsaa rentebærende kapital
dannelser. Disse bankers virke er nu i det hele hermed
blevet det samme som privatbankernes, nåar undtages da, at ud
byttet, som ikke oplegges til fonds, anvendes til almennyttige
øiemed og ikke uddeles til aktieeierne. Sparebankerne er med
andre ord ikke «spekulationsforretning» til høiest mulig udbytte
for aktionærer. 81. and. paa grund af den mindre profit, som
sparebankerne efter sit vesen saaledes maa give, giver det sig
selv, at disse maa ligge under i konkurrancen med aktieban
kerne. Mens disses samlede forvaltningskapital i 1914 saaledes
opgives til 979 mill. kr., var sparebankernes bare 724 mill. kr.
Og dette trods sparebankernes antal var 525, mod de øv
riges 125.
Den fundamentale aarsag til sparebanktankens saa sterke frem
gang i vort land er ved siden af en opøvet sparesans, at folket
ved den stigende velstand mer og mer er blevet saa velhavende,
at den enkelte overhodet har noget tilovers «at sette i banken».
At dertil som en hovedfaktor for fremgangen tillige kommer en
vakt forstaaelse af fordelen ved «rentenydelse», er likefrem. Med
andre ord, det er efterhvert gaaet op for folk, at det lønner sig
bedre at sette sine penge i banken, end som før at opbevare
dem skjult og dødt «paa kistebunden». Saaledes som Frølich
i sin tid paa reisen over Filefjeld (I 103) oplyste Knut Nystuen
om, men som dengang noget helt ukjendt noget inden Norges
bygdebefolkning.
1 Ved indvielsen af «Lesje Sparebanks» nye lokale i 1916 heter det saa-
ledes i indvielsessangen : «Her ska di ymse saker dryftast. Direktion
ska her dirigere, kven som ska laane og kven la de være. Her samlast
bygdens herredsstyre, her skulestyre det bli aa finne, her fattigstyre de
møte hel, her forliks kommission møte, likningsnevnden e dok den veste,
her samlast paa valgdage kvinfolk aa mænd.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
