Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
som angrebene var, ligesaa frugtesløse viste de sig at blive. «Cassa»,
«tidens kvikke barn», som «fra at være en übetydelig deposito
bank i en dagligstue og med depositolager i et mørkt baggaards
rum havde arbeidet sig frem til at blive Norges største bank,
og dertil efterlignet i alle Norges større byer» og med reisningen
af det norske næringsliv bag sig og hermed med retten paa sin
side, den kunde ikke veltes i sin bestaaen (1 441). Paa sin vis
farligere for den blev det imidlertid, da kampen mod den senere
reistes fra en anden kant, indenfra den selv (I 409), fra dens egne.
Banken selv vilde disse vistnok have, men den skulde i sin virksom
hed afledes fra sine gamle baner, at løfte op krefter nedenfra, til
herefter at blive storkapitalens og aktionærernes tjener (I 439).
Med en megtig personlighed, grundleggeren, mod sig, kunde dette
dog — trods en paa enkelthender ophobet aktiemajoritets nume
riske styrke — ikke uden videre gaa for sig. Kampen blev
levende, men i Frølichs tid aldrig vundet. Vistnok fandt han
sig i at optage en meddirektør (I 440, 441), men én, ikke to,
hvilket vilde betydd «majoritet» imod sig.
Med Frølichs død derimod blev de nye linjer optrukket.
Kreditkassen skulde ikke lenger være det norske næringslivs ’
«søile». Hans stolte ord ved nedleggelsen af grundstenen i 1875
til den nye bankbygning (I 436), «der er intet større foretagende
i Norge i den nyere tid, uden at Christiania Bank og Credit
casse har støttet det», er imidlertid et blivende mindesmærke om
denne. — Vi føier til, — selv om Frølich selv ikke mente
det slig, at ordene skulde være, som de blev det, afskedsord, saa
havde og har «Cassa» gjort sin gjerning. Som Schwei
gaard havde løsrevet næringslivet fra lovenes aag hjemme, havde
Frølich løsrevet det fra kapitalaristokratiets og bureaukratiets
aag hjemme og ude.
Som bekjendt, er det kjernen, som former skallet, — og
derfor kan blandt andre institutioner ogsaa bankinstitutionernes
udvikling og indre vekst belyses gjennem skallet, d. v. s. gjen
nem billedlig fremstilling af deres lokalers udvikling. — Vi gjen
giver derfor i dette øiemed nedenfor lokale-fremskridtet for C r e
ditkassen. (I 394, 410, 436.)
1 Kfr. bankchef Castbergs advarende ord mod bankstøtte for industri i
Statsøkonomisk Forening 81/ i1910.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
