Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
Banken har et afdelingskontor i Odda.
Dettes resultat i 1914 var: Aktiva: 1229 315 kr. — Passiva:
1229315 kr. — Br ut t oind teg t : 20207 kr. — Skatter: 0. — Admini
stration: 13 202 kr. — Nettoindtegt: 7 005 kr.
Kreditbanken udtaler i sin aarsber et n ing for 1914, at
aaret havde sit særkjende ved den svære rystelse, som overgik
verdens pengem arkeder ved verdenskrigens, 1914— 1918, ud
brud, hvis bølgeslag til en begyndelse truet med at lamme ogsaa
Norge. En fare, som imidlertid gled over ved vor neutralitet. — I
mars vedtoges udgivelsen af 1000 nye aktier å 200 kr. Af disse
var forud subskribert 5000 til kurs 320 kr. De øvrige, som blev
tegnet til 340 kr., og helt indbetalte 1 juli 1914, deltager i ud
bytte for det sidste halvaar. — Udbyttet blev B Ya pet. til de
eldre og det halve til de nye aktiehavere.
Personalia:
Eu fremtredende personlighed inden «Creditcassens» personale
var sammes sekretær, cand. philos. Odin Henrikssen. Fra 1865
først overgaaet til Creditcassens filial i Bergen, blev han fra 1875.
da Filialen i dette aar blev oprettet som selvstendig bankinstitut,
«Bergens Kreditbank», sammes chef. Fratraadt denne stilling i 1906,
afgik han i 1910 ved døden. Pressen indeholder da:
Da Henrikssen i 1856 overtog en plads i Creditcassen, vakte
den unge student allerede straks baukchef Frølichs opmerksomhed,
og fik Frølich ham, omend han selv ikke uden nølen, til helt at op
give universitetet og gaa over i bankarbeidet. Allerede under krisen
1857 —58 havde Frølich megen nytte af ham, ligesom den unge
mand selv høstet megen lærdom af denne vanskelige, farefulde tid.
Efterat have fortsat sin uddannelse i Kjøbenhavn, Hamburg, Amster
dam og London og igjen vendt tilbage til Creditcassen, blev han
dens sekretær. — Fra først af, fra 1865 hovedsedets repræsentant
ved filialen i Bergen, blev dette en vanskelig stilling for ham, høist
konservativt og i former udpreget gammeldags som Bergens bank
og forretningsliv dengang var. Ikke mindst var stemningen uvillig
mod noget nyt og sligt som «filial» [— «et sugerør, et mercantilt
drainsrør for Creditcassen. Denne burde overlade Bergenserne selv
at styre sine løse penge». — I, 422]. Bergensgrosserernes strenge
patrialkalske regimente undlod da heller ikke at bruge kraftige
midler for at temme den «nye og unge» mand. For at trenge
gjennem ringen udfordredes der saaledes baade mod og forsigtighed,
hvilke begge dele dog Henrikssen sad inde med Foruden med den
megtige faktor paa hans side, et übetinget behov for den nye bank,
kom ham ogsaa til hjelp hans overlegne bankuddannelse. Ligesom
tillige hans nye syn paa pantsikkerheden hos kunderne, d. v. s.
det personlig reelle ved disse, i det brede publikums øine blev ham
en støtte. For byens fiskehandel og skibsfart kom hans kjendskab
111 del. 22 — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
