Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
Banksamslutninger.
Vistnok er det saa, at vort bankvesen allerede i 1914 havde
tåget et sterkt opsving. Men af forskjellige grunde [— kanske
ikke mindst geografiske, d. v. s. Norges overordentlige lengde
udstrekning og med samtidig saa vanskelige kommunikations
forhold —] i høi grad splittet og opspikket, var det ikke syn
derlig sterkt. Med heller ikke betydelig formue (i 1914: 75,5
mill. indbetalt aktiekapital, 71,4 mill. fond = 148 mill. kr.), og
denne dertil belagt med et forholdsvis stort indlaan (631 mill.)
var vore bankfinanser derfor ikke megtige nok til at imødekomme
udviklingens stigende krav. Det nærliggende middel til at faa
afhjulpet dette svaghedsforhold maatte være banksamslut
ninger, «en koncentration inden bankvirksomheden, formidlet
gjennem samslutninger og kapitaludvidelser, fordeling af risikoen,
og større indsigt i markedernes behov». 1 Ikke mindst vilde dertil
samslutninger have betydning i retning af at opnaa tillid og for
bindelser i udlandet. En tillid som dertil, svekket efter «kracket»
i 1900 (I, 140, 111, 1, 178), var af desto større nødvendighed at faa
gjenoprettet.
At denne koncentration maatte være gruppevis o: samslut
ning inden hver type af banker, giver sig selv. Og naturlig ud
herfra brød ogsaa samlingstanken frem, og praktisk fik den, saa
vidt kjendes, sit første udslag fra privatbanktypen. Det
fandt sted gjennem en samkjedning i forbindelse med udvikling
af lokalbanker i Trondhjem. — Forløbet er som følger. — Be
gyndelsen udgik fra en sparebank:
Detaillistf oreningens Sparebank.
Banken, oprettet i 1865 med en begynderkapital paa 125
aktier a 50 spd. (200 kr.), var i 1885 naaet frem til et indskuds
I anledning af banksamslntninger, blev der selv saa sent som i 1910, i
diskussionsmøde i Statsøkonomisk Forening 31 janr. s. a., udtalt om
muligheden af at faa oprettet en emissionsbank selv i mindre maale-
stok, at vore bankinstituter var for smaa hertil. Vi manglet den nød-
vendige basis for affæren. Der maatte enorme kapitaler til for en saadan
bank. Det «vilde være farlig og uforsvarlig for bankerne at begynde med
ved emissioner at hjelpe nye foretagender frem paa basis af de kapitaler,
som findes (bankchef Kielland Torkildsen)>. Modbemærkningen var, at
uden slige banker, maatte der fremdeles søges til udlandet, hvilket blandt
andet indeholdt en national fare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
