Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
I 1914 foreligger Centralbankens resultat saaledes :
Debet. Gevinst og tabs-konto. Kredit.
minimal anvendelse hos os. Checken tjener imidlertid til i høi grad at
begrense bruken af papirpenge, og medfører endvidere mindre risiko for
fortelling, foruden at den ogsaa betegner tidsbesparelse ved telling. Lige
som tillige ekspeditionen i bankerne gjennem anvendelse af check bliver
bekvemmere ikke alene for banken, men ogsaa for publikum. Men ikke
alene ved banklikvider, men ogsaa ved private forretninger har checken
sin anvendelse. Disse har bare at ovcrgive de modtagne ehecks, endos
serte til den bank, hos hvem de har regning, hvornest beløbene af banken
godskrives forretningen og lader checkerne indgaa i bankernes indbyrdes
clearing. Ved checkanvendelse trenges heller ikke en dod kassebeholdning
af kontante penge henliggende nytteløst, modsat indsatte i en bank at blive
rentebærende, mens checken samtidig betegner ogsaa kapitalbesparelse.
«Checks» — jfr. lov af s/_ 1897 — er et særskilt slags anvisninger.
For at anvisningen skal gjelde som check, maa den i teksten selv kalde
sig «check». — Checks kan ikke akcepteres og maa forelegges trassenten
til indfrielse inden en kort, lovbestemt tid. Den har samme regresret som
en veksel. Den berettiger ikke besidderen til rente af beløbet. Den er
altsaa et kontant betalingsmiddel, mens vekselen derimod er et kredit
middel. Mens checken maa inkasseres snarest mulig, er vekslens vesen
at kunne gaa fra haand til haand og har derfor en vis løbetid.
Om selve principet «check» heter det, at dette i middelalderen bl. a. er
anvendt i form af de hollandske kjøbrnends «kassierbriefes» o: disses an
visninger paa «kassiers», hos hvem de deponerte sine penge. — Fremdeles
meddeles der om checkens oprindelse, at det engelske finansministerium
i slutningen af det 17 aarh. uden tilstrekkelig metal til at bestride det
stigende behov udstedte 6 pund-noter. Disse noter (eller som de er blevet
til, «checks*) forpligtet Bank of England sig til at indlose med paa
lydende værdi i guid ved presentation i Banken. Gjennem erfaring fundet
praktisk, blev der efterhvert udstedt noter med ogsaa høiere paalydende.
Hvornest principet reformert i Amerika, i sin nuværende form som check
er naaet frem til almindelig anvendelse inden det private forretningsliv. —
Alene i Newyork antoges checkbruken i ét aar at være 1000 gange storre
end Amerikas hele guldbeholdning. Mens guldmynt bare brukes som pre
senter til barn, vil bare faa modtage pengesedler. Checksystemet kan
overhodet betegnes som en revolution i forretningslivet. — I Norge vilde
checken som gangbart betalingsmiddel visselig allerede nu faa langt større
anvendelse, om vor checklov indeholdt lignende strenge bestemmelser som
den engelske checklov.
Kr.
Uoptjent diskonto .... 353 880
Skatter 156 370
Lønninger til personale og
revision, tantieme, kontor-
rekvisiter etc 838 496
Nettooverskud 1 464 272
Kr.
Overfort fra forrige aars regn-
skab 46 924
Efter foretagne afskrivninger
og nedskrivning af værdi-
papirer viser interesse, pro-
vision og agio .... 2 757 094
2 803 018 2 803 018
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
