Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
1
Kommunikationer,
Det neste hovednæringsdrivhjul efter fagoplysning (s. 230)
og penge- eller bankvesen (s. 253) er samfærdsmidler. Udfra,
at inden disse er fra 1870-aarenes slutning den største interesse
knyttet til jernbaneudviklingen, tager vi denne i vor efterfølgende
fremstilling først for os.
Norges jernbanebygning er, som foran omhandlet (11, 64),
foregaaet periodevis. — Den første af disse perioder fandt sted
omkring Eidsvoldsbanen, 1851—54, — den anden periode ind
ledes med beslutningen om anleg af Kongsvingerbanen 1857 og
afsluttes med Grundset—Aamotbanens aabning 1871, eir. 1857
—1871, — den tredje periode, som begynder med beslutningen
om anlegget Aamot—Koppang 1872, slutter med Bergen—Voss
banens aabning 1883, eir. 1872—1883, — hvornest den fjerde
periode, 1890—98, indtreffer med beslutning om Kongsvinger—
Flisenbanen 1890, eller m. h. t. banebevilgninger med hele 5 aars
lakune o: 1875—90. — I den foregaaende periode var nemlig
landet med opadgaaende tider uvilkaarlig gledet ind i en jern
baneoveranstrengelse, men med opladt blik herfor ved krisen
(I, 219) fra midten af 1870-aarene, havde man set sig nødt til
at stanse op. — Samtidig med og siden beslutningen om Kongs
vinger—Flisenbanen blev der besluttet og aabnet en rekke bane
anleg, hvoriblandt Nordbanen og Bergensbanen. Mens der
til de øvrige anleg ikke knytter sig nogen særlig historisk interesse
i deres tilblivelse, vil disse først senere i andet samheng blive om
handlet. — Om Nordbanen og Bergensbanen optages efterføl
gende udvikling.
Nordbanen.
Naar hovedstaden som centret for alle landsdele allerede før
havde jernbaneforbindelser, som pegte: mod øst gjennem Hoved
banen, — mod vest gjennem Drammensbanen, — samt mod syd
gjennem Smaalensbanen, var det en naturlig tanke at søge at
faa ogsaa en forbindelse mod nord. — En tanke, som efter det
oplyste, først var kommet frem gjennem ingeniør I. S. Jarmann,
Jernbaner.
I, 466. — 11, 40.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
