Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
rette at velge, fremfor en smalsporet lokalbane. Hen —-Bagn. Men
for alle parter maatte det være heldig at velge en linje, som vilde
gjennemskjære ikke mindre end tre folkerike distrikter, som alle
manglet tidsmessige kommunikationer. Hvortil ogsaa kom, at 3
projekterte lokalbaner vilde bortfalde ved Samholdslinjen. Tillige
fra militært hold vandt denne linje tilslutning — Kolstad: Intet
lokalhensyn bør nu staa stengende for, at vi kan faa bane. Heller
ikke en eneste røst har hevet sig til fordel for linjen Heen—Bagn
imod Samholdslinjen.
En opfatning som fik sin tilslutning i mødets enstemmige reso
lutioner 1) om en linje, Kristiania — Bergen— , over Land—Valders
—Gol, — 2) samt om at opfordre regjering og storting til at tåge
sagen i sin haand til snarest mulig realisation. En 15 mands jernbane
komite blev dertil nedsat (A. H. Siwers, lensm. Soleglad, ordfr.
Wold, ordfr. Ødegaard, ordfr. Skrudtvold, ordfr. Kvale, m. fl.) til
at arbeide for Samholdslinjen inden hele amtet, til afløsning af
splittelsesbeslutningen af 20 novbr. 1884. — Ing. Lysgaard fik under
mødet almen anerkjendelse for Samholdslinjen.
Snart efter indeholdt pressen, at Samholdslinjen, som alle
vegne omfattedes med «stigende interesse», ikke alene var en
«amtets livssag», men tillige en «fedrelandssag», fremfor «par
cellen», Hamar—Lillehammer— Gudbrandsdalsbanen. I det hele
var jernbanespørsmaalet nu blevet saa spendt i anledning af
Samholdslinjen, at ogsaa amtmanden i Kristians amt mente at
burde samkalde den bestaaende jernbanekomite af et medlem for
hvert af amtets fogderier og byer [— amtmanden, foged Salvesen,
grb. Jørstad, ordfr. Andersen, kapt. Gaarder, kjøbm. Skattum,
Gjøvik, grb. Wold, bankkasserer Bøhmer, Lillehammer—] til et
møde paa Gjøvik 8/i_ 85.
De skarpe modsetninger paa dette møde stod om, hvorvidt
splittelsen fra mødet 20/n 84, eller Samholdslinjen paa grandlag af
de ved Lysgaards undersøgelser og den ved Fagernesmødet af 28/u 84
tagne beslutning skulde danne basis for det fremtidige jernbanearbeide.
— Efter en lengre diskussion blev der votert over følgende forslag:
1. Amtmanden anmodes om at samkalde de deputerte fra hvert af
amtets herreder og byer og forelegge dem Samholdslinjen til afgjø
relse. Bifaldt mod 2 stemmer, amtmanden ’ og Salvesen. — 11. For
det tilfelde amtmanden ikke maatte finde sig beføiet til at samkalde
dette større møde: a) bør der anstilles udredelse af den hensigts
messigste jernbaneplan for den vestlige del af amtet, — b) samt
bør der anstilles videre tekniske undersøgelser af de foreløbige op
gaver for linjerne: 1) Odnes—N. Aurdal —Gol, — 2) Odnes — Røken
1 Til amtmanden blev der fra Gaarder replicert, «ja, saa faar vi dele
amtet da, og saa kan amtmanden fremdeles bli aratmand for Gudbrands-
dalen», — saa vanskelig var stillingen for /len for sit samlede distrikt
kjendte energiske amtmand.
111 del. 26 — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
