Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
delvis for Skred udsatte Fjeldskraaninger paa Siderne af den neden
for liggende Dal. Fra Eidfjord maa man siden langs Foden af de
bratte Fjeldpartier, der stiger op fra Simodalsfjorden og Osefjorden,
søge frem til Vossehalvøens Rod og herfra stige op i Skraaningerne
ovenfor Ulvik til det før nævnte Vandskille mellem Hardangerfjorden
og Voss.
Mellem disse Hovedretninger for den projekterede Bergensbanes
Høifjeldsovergange er der en Flerhed af Kombinationer. Man
kan saaledes kombinere Moldaadalen med Hallingdalens Hoveddal
føre, Finsedalen med Numedal og Eidfjorden med Ustedalen m. v.
— Ettersom man nedover de østenfjeldske Dalfører nærmer sig mod
de allerede byggede eller paa Østlandet projekterede Jernbaner, op
staar der gjennem de her mere fremkommelige Egne en Flerhed af
Kombinationer ; men det vilde føre for vidt i denne Oversigt at
fremstille de Veie, som Terrænforholdene her anviser, hvorfor man
skal henvise til den Oversigt, der nedenfor vil blive givet over disse
Linier.
Alternativliujer: Som allerede nævnt, passeres Vosse
halvøens Rod enten i Fjordenes umiddelbare Nærhed eller paa Kanten
af de Revner i Landtungens Fjeldparti, som dannes af Fjordarmenes
Fortsættelse ind til Fjeldplateauet. De første Alternativlinier er
Fjordlinierne, de sidste Indlandslinierne. Blandt de første maa atter
skjelnes mellem dem om Sognefjorden og dem om Hardangerfjorden.
Der bliver paa denne Maade 3 Grupper af Hovedalternativer:
I. Fjordlinier om Sognefjorden. — 11. Do. om Hardanger
fjorden. — 111. Indlandslinier.
I. Fjordlinierne om Sognefjorden gaar fra Voss i
nordøstlig Retning gjennem Opheimsdalen og forbi Stalheim gjennem
Næreimsdalen, langs Næreimsfjorden omkring Beiteln og sydover
langs Vestkysten af Aurlandsfjorden indtil Flaamselvens Udløb i
denne ved Gaarden Fretheim. Her deler Fælleslinien sig i 2 Hoved
alternativer : a. Lærdalslinien langs Østkysten af Aurlands
fjorden indtil Sognefjorden og langs dennes Sydstrand til Lærdals
øren, videre opover Lærdalen over Filefjeld og nedover Valders indtil
Leira i Nordre Aurdal. Videre østover kan man komme ad 2 Veie:
1. Over Leirskogen, Odnæs til Eina, en Station paa den projekterede
Nordbane mellem Gjøvik og Kristiania. — 2. Langs Hovedelven
gjennem Bagn og langs Spirillen til Heen Jernbanestation. b. Fra
Fretheim stiger den anden Alternativlinie (Aurlandslinien om:
Sognefjorden) først i de vestre Skraaninger af Fjeldene paa
Aurlandsfjordens Østside og senere langs de bratte Fjeldsider paa
Sydsiden af Aurlandsdalføret indtil Bergedal, hvor Banen føres over
paa Elvens høire Side, som den følger til Vandskillet paa Gjeite
ryggen. Paa Østsiden af Fjeldet følger den Hallingdalens Hoved
dalføre indtil Sire Bro i Torpe Annex til Aal. Herfra kan vælges
2 Hovedretninger: 1. Over Fjeldet til Valders, Leira og videre som
foran nævnt til Eina eller Heen, eller 2. Nedover Hallingdal til
Krøderen.
111 del. 30 — F. H. Frølich og hans Samtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
