Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
John Lund vilde mod Rinde og Løvland fastslaa, at Bergen
havde ydet større jernbaneoffer end de fleste andre, eller 3 800 000 kr.
A r vesen (Hedemarken) hørte tilde «mette» jernbanedistrikter,
men derfor ikke saa mette, at vi ikke under ogsaa andre jernbaner,
og saaledes ogsaa gjerne vilde landeforbindelsen vestover. Der var
fra Bergenskanten advaret mod lidenskabelighed, men en saa stor
lidenskabelighed i denne debat, som der nu var kommet fra Bergens
kanten, havde han ingensinde paahørt i tinget. Saa stærk, som en
religionsdyrker, der havde fundet den eneste egte guddom. Han
vilde stemme for Lærdalslinjen, hvis Bergenserne vilde have den,
ellers ikke. Men han trodde mer paa en nordlinje, der vilde føre
os til veldige rigdomme fra havet, men han trodde ogsaa paa den
dei sør.
Jac. Sverdrup havde aldrig hørt en mere lidenskabelig, mere
fanatisk optreden end den nu fra Hedemarken. Vilde ikke Løvland
gjøre noget, foråt vi kunde komme bort fra denne kamp, distrikt
og distrikt imellem. Det berodde paa ham.
Rinde: Der var indtegnet 23 talere. Burde ikke forhand
lingerne fortsettes i ettermiddag istedetfor imorgen formiddag. —
Forslaget faldt.
Løvland: Det beroet ikke paa ham, men paa Bergenserne
at faa stilnet kampen, d. v. s. nåar de vilde finde sig i at overlade
til tinget at velge linje.
John Lund vilde, om formanden vilde, imødekomme en heu
vendelse herom, fra Ullmann, gaa med paa at udsette forhandlin
gerne en uge, om man muligens da kunde komme hinanden nær
mere («vaabenstilstand»). Visselig var intet herfor iveien, omend vort
standpunkt derfor ikke vilde endres.
Gunnar Knudsen vilde ikke gaa med herpaa, selv om den
nn opkomne «elegiske stemning» hermed vilde brydes.
Michelsen og Schweigaard vilde derimod gaa med paa
en slig udsettelse. Ligesaa Sverdrup og Haugland samt Lø v
-1 a n d ogsaa.
Rinde ønsket derimod en afgjørelse allerede straks. «Det gaar
ikke an lenger at gaa her i gangene og kontrahere.» — Andersen
vilde heller ikke dette. Formaalet maatte være at komme paa det
rene med dette store «kompromis», som vilde være uheldig.
Gunnar Knudsen havde troet, at et bebudet forslag fra
Ullmann skulde foreligget allerede idag. Men nåar saa ikke kunde
ventes, vilde han allerede idag fremsette et forslag, forsaavidt
Løvland frafaldt sit forslag. Knudsens forslag var: «Den kgl. prop.
— med undtagelse af spørsmaalet om anleg af en bane fra Kristi
ania til Gjøvik og en bane fra Arendal til Aamli — tåges ikke
under behandling af indeværende storting. Private andragender
tåges heller ikke under behandling af indeværende storting.»
Ullmann (Bratsberg) vilde fremsette hele sit forslag, men
punkt efter punkt. Det var foreløbig omdelt. Det vil gjelde en
byggeplan for 15 aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
