Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
677
>
førende med barket «raaseil» i store vikingeskuder og frem
deles uden dek. Endelig, i middelalderen, dukker disse pregtige
verdensseilere pludselig ned i historiens dyb. (I del s. 553).
Vi forbigaar ikke, at vikingeskuderne fik en hilsen fra nutiden gjennem
Vikings seilads over til Amerika i 1893, formidlet ved Magnus Andersen.
— 1000 aar efter Leif Eriksons Atlanterhavsferd, blev nemlig «Viking> bygget
som en tro kopi efter en af sine 1000-aarige fædre, «Gogstadskibet», og nærved
paa samme sted, som dette var gravlagt. Alene med et «raaseil», 223 kvm.,
evnet skibet at gjøre indtil 11 knob, «en bemerkelsesværdig fart for et fartøi
paa 80 fods lengde». Det gjorde reisen, 6000 km., over havet paa 44 dage.
Vi refererer videre om « Viking >s seilads: «Med denne reise blev det
slaat fast, at der fra sjødygtighetens side intet har været til hinder for
at vore forfædre for 1 000 aar siden har kunnet utføre reisen over Atlanterhavet
i denne slags skibe, som kunde drives frem baade med aarer og seil. At
skibskonstruktionen med hensyn til rene linjer maa kunne sies at ha
været fuldkommen hos vore forfædre, kan der heller ikke være tvil om, ti vore
skibsbyggere er den dag idag ikke kommet længer, hvad konstruktionen av et
skibs bund angaar.
Roret paa siden, som tildrog sig saa megen opmerksomhet, viste sig
ogsaa at svare aldeles udmerket til sin hensigt, da det skulde gjøre tjeneste i
aapen sjø. — I sin bok om «Vikingefærden», skriver føreren om roret bl. a.:
«Dette ror maa betragtes som et av de mere utvetydige bevis for vore forfædres
store indsigt og erfaring i skibsbygning og sjømandsskap. Roret er genialt, og
for et saadant skib at foretrække fremfor et ror paa stevnen. For at et almin
delig ror paa stevnen skulde ha virket likesaa tilfredsstillende som sideroret,
maatte det paa grund av skibets ringe dypgaaende ha været meget bredt og
derfor været mere utsat. Uten minste gene har én mand styret i den haar
deste seilas kun med en liten stjert til hjælp. Det er det samme, enten roret
er til luvart eller i læ.
«Viking» var altsaa kommet lykkelig og vel over Atlanterhavet. Stevn
dekorationen var sat paa sin plass saaledes som den var ved avgangen fra
Norge, og det maa ha været et imponerende syn at se denne lille vikinge
taktik og, dristig i tillid til sin fuldendte form, byder den trods, hugger
til og skjærer sig kløvende tvers igjennem den salttunge, skummende
havsjø, — — og seierstolt, med eu let brusen i kjølvandet viger den ikke
afveien, men tar paa den anden side af bølgen atter fat med sin viltre
forvovne kamp. Tillidsfuldt hengir den sig dog aldrig i denne, — dertil
er havet for troløst. Paa naade og unaade overgir den sig heller ikke, —
dertil er vanddybet for hjerteløst. Sin værdighed opgir den ligesaalidt.
Men i sidste instans borer den sig heller stolt ind i sjøen for taust, for
bestandig at bli — borte.
Forstaa’s, — som en «veddeløber» maa, for at kunne vise sin over-
legenhed, ha en sikker haand til at føre sin tøile, saa forlanger disse
havets heste ogsaa sin argusøiede, forud seierssikre høvedsmand. Som
imidlertid heller ingensinde mangler.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
