Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og
den folkelige Side, hvorfra vi ogsaa maa
betragte Sneedorffs historiske Forelæsninger.
Abraham Kall, som først havde været Frederik
Sneedorffs Historielærer, og som senere blev hans
Kollega, kaldte Sneedorffs Fædrelandshistorie for
en Roman. ;
Uagtet: Kall hermed har villet sige noget
Nedsættende, har han påa en Maade dog ganske
rigtigt truffet den Hovedsynsvinkel, under hvilken
vi maa betragte hine Forelæsninger.
For ErsSneedorff var -det-ikke” om at gøre
at meddele en Bunke tørre historiske Data. Der-
imod var det hans Ønske at give en tiltalende
og fængslende Fortælling af de vigtigste Begiven-
heder, som Historien har at melde om. Det var
ikke en usammenhængende Gengivelse af. disse.
Grund og Følge, Aarsag og Virkning vare med
Flid stillede i levende Forbindelse med hinanden.
Og Fremstillingen var saaledes, at den Lærdeste
som den Lægeste maatte kunne have Fornøjelse
af at følge Udviklingen.
Frederik Sneedorffs Historieskrivning hører
ind under den saakaldte pragmatiske, den, der i
Danmarks Nyaarstid har sit Forbillede i Ludvig
Holberg.… Hvad Sneedorffs: Fædrelandshistorie
angaar, da rækker den i saa Henseende Holbergs
Haanden og hører til de folkeligste, vi ejer;
medens vi samtidigt maa tilstaa, at vi venter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
