Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
revolutionerne er naaet til dem i England fra
1648—1715, begynder han saaledes: |
»Men førend vi gaar over til den Del af den
engelske Historie, saa maa det tillades mig, at jeg
vover nogle faa almindelige Betragtninger over en
Nation, som har saa meget Forskelligt fra andre.
Kan man anse den Stat for at være den
frieste, hvor Enhver kun opofrer den Del af sine
frieste Handlinger, som nødvendig fordres til det
Heles Lyksalighed, og hvor de fleste Kræfter kan
udvikle sig ved Siden af hinanden, saa er England
i Henseende til sin Grundkonstitution det frieste
Land i Evropa."
Dette er da ogsaa Frederik Sneedorffs Mening,
og han udvikler videre Grundene hertil:
»Enhver Englænder har den frieste Disposi-
tion over sin Person og sin Formue, baade mens
han lever og efter sin Død. Skatterne i England
ere store, men de ere almindelige; og ingen Stand
har nogen Tid tænkt at vælte dem fra sig paa
andre. Sagen er denne, enhver Englænder kan
sige: jeg adlyder ingen Love uden dem, som jeg
har givet mig selv, og jeg betaler ingen Skatter
uden dem, som jeg har paalagt mig selv eller
Parlamentet i mit Navn. -
Over alle disse Rettigheder vaager Trykke-
friheden; dette uskaterlige Klenodie i ethvert
Land vaager der med brittisk Geist. Her er ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
