Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
somhed, Folkenes jævne Høflighed og maaske en
Pige skulde ladet mig glemme Dig, mit elskte
Fødeland, saa skulde disse Fjælde bebrejdende
kalde mig tilbage, hvad jeg havde glemt.”
Om end Frederik Sneedorff i saadan et enkelt
Øjeblik, som dette, kunde drømme sig ind i den
Tanke, at tage fast Bo paa denne Plet af det
fremmede Land, vel nærmest fordi han her som
intet andet Steds i England blev levende mindet
om det ældgamle Blodets Baand imellem Angul-
Øens og Højnordens Indbyggere, saa er der dog
ingen Tvivl om, at, alt som hans aandelige Vi-
kingetog nu nærmede sig sin Ende, voksede dermed
hans Lyst efter atter at staa i sine kære danske
Landsmænds Kres.
Han vidste, at der her var hundreder af Ører,
som med Opmærksomhed vilde bøje sig henimod
den Oplysningstale, han nu i rigere Maal var i
Stand til at bære frem.
Lige traadt ind i Manddomsalderen, knap
32 Aar: gammel, men med en lykkelig: og lys
Fortid at se tilbage til, hvor han som ung Pro-
fessor i Livets Kampleg alt havde vundet sig en
sjelden skøn Æreskrans, saa han nu frejdig og
haabfuld ud imod en lang og solbelyst Fremtids-
bane. s
Men Mennesket spaar og Gud raa’er. Det
næste Budskab, vi nogle faa Dage efter hin lyk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
