Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
„Jeg er fordømt," svarte Spiera, „af Guds
retfærdige dom. Allerede fra nu af pines jeg
frygtelig i helvede, og mine kvaler vil følge mig
ind i evigheden. Al fred ved Guds nåde er
røvet mig for altid. Jeg har syndet mod den
Hellig And, og denne synd kan ikke bli mig
tilgivet, hverken i dette liv eller i det
tilkommende. Enhver, som begår denne synd, falder
under Guds retfærdige tugtelses dom. Jeg kan
ikke mere elske Gud, men bare hade ham.
Inden kort tid vil den guddommelige
retfærdigheds mål være fyldt, og I vil bli vidner til mit
skrækkelige endeligt, forat der i mig kan bli
givet alle de udvalgte et afskrækkende eksempel
og sees, hvad der vil ramme dem, som fornegter
Herrens navn."
Her nævnes for første gang det, som senere
aldrig vilde forlade Spiera: den tanke, at ban
havde syndet mod den Hellig And. Så
urokkelig holdt han fast ved denne påstand, at alle
opmuntrende ord om at ta imod Guds fri nåde
i Kristus, som endnu altid blev ham budt, var
ligeså virkningsløse som bølgerne, der kastes
tilbage fra den urokkelige klippe. Tilsidst
indgav han også andre den samme mening, hvorfor
han i den evangeliske kirke, navnlig i
reformationstiden, men også af og til senere, er bleven
anført som illustrerende eksempel på synd mod
den Hellig And. Men visselig med urette, som
vi senere vil prøve på at bevise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
