Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niccolò Machiavelli til Den Ophøiede Lorenzo de’ Medici, Pieros søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
farer har lært. Jeg har ikke villet smykke og forsire
dette arbeide med klangfulde perioder, eller pompøse
og prægtige ord, eller nogen anden ydre
tillokkelse og pryd, hvormed mange pleier at smykke
sit verk; thi jeg har villet, at skulde det komme til ære,
da skulde alene stoffets rigdom og emnets betydning
vinde det yndest. Maatte det heller ikke ansees for
anmassende, at en mand i lav og ringe stilling drister
sig til at drøfte og give regler for fyrsternes styrelse;
thi ligesom den der optager plan af en egn, stiller sig
lavt nede paa sletten for at studere fjeldenes og de
høitliggende steders natur, og for at studere lavlandets
natur stiller sig høit oppe paa fjeldene, saaledes maa
man for ret at forstaa folkenes natur være fyrste, og
forat forstaa fyrsternes natur vel maa man være af
folket. Maatte da Eders Herlighed modtage denne
lille gave i samme aand hvori jeg sender den; hvis I
vil læse den og gjennemtænke den omhyggelig, vil I
fornemme, at mit inderligste ønske er, at I maatte naa
den storhed, som lykken og Eders store egenskaber
lover Eder. Og hvis Eders Herlighed fra sin høiheds
tinde en gang vil vende blikket mod disse ringe steder,
vil I fornemme, hvor ufortjent jeg lider under en haard
skjæbnes stadige ugunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
