Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Om dem der ved forbrydelser har naaet tronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I esel EP Å EE
x
38
have dræbt alle som, fordi de var misfornøiede,
kunde skade ham, befæstede han sin stilling ved
«en omordning af det civile og militære styre. I
det aar han var fyrste, var han ikke alene tryg i
staden Fermo, men var bleven farlig for alle sine
naboer. Det vilde have været ligesaa vanskeligt
at erobre hans stad som Agathokles’, hvis han
ikke havde ladet sig narre af (Cesare Borgia,
dengang han, som ovenfor nævnt, i Sinigaglia tog
tilfange Orsinierne og Vitellierne, ved hvilken
anledning Oliverotto ogsaa selv blev tagen og
aaret efter mordet paa sin onkel kvalt sammen
med Vitellozzo, som havde lært ham hans dygtig-
hed og hans forbrydelser.
Nogle kunde maaske være i tvivl om hvoraf
det kom, at f. eks. Apgathokles efter utallige
forræderier og grusomheder længe kunde leve tryg
i sin fædrestad og forsvare sig mod ydre fiender,
uden at der nogensinde blev stiftet nogen sammen-
sværgelse mod ham af hans medborgere; aldenstund
mange andre paa grund af sin grusomhed ikke
har kunnet holde sin magt i fredstid engang,
endsige i farlige krigstider. Jeg tror, at dette
kommer af at grusomheder kan anvendes baade
slet og godt. Godt anvendte kan man, hvis det
gaar an at bruge ordet ,godt* om det onde,
kalde dem som udføres paa én gang, under nød-
vendigheden af at sikre sig, og som saa ikke
siden drives videre, men vendes til størst muligt
gavn for undersaatterne. De slet anvendte grusom-
heder er de som, selv om de i begyndelsen er
faa, snarere øges med tiden end ophører. De der
lagttager det første princip, kan med Guds og
menneskers hjælp- finde raad til at opretholde sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
