Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om hjælpetropper, blandede tropper og egne tropper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Den der altsaa ønsker ikke at kunne seire,
kan benytte sig af disse tropper. Thi de er meget
farligere end leietropperne. Med hjælpetropper er
din undergang vis, de er alle enige, alle yder en
anden lydighed; men leiede tropper behøver, naar
de har seiret, længere tid til at styrte sin herre
og bedre anledning, da de ikke er et sluttet korps
og er samlede og betalte af dig selv, og en anden
mand, som du gjør til deres chef, ikke øieblikkelig
kan faa saadan magt over dem, at han kan skade
dig. Kort og godt, hos leiede tropper er feighed
farligst, hos hjælpetropper tapperhed. En klog
fyrste har derfor bestandig undgaaet disse tropper
og benyttet egne istedet, og har heller villet tabe
med sine end seire med andres, idet han ikke
anser det for en virkelig seier, som vindes ved
fremmede tropper.
Jeg vil aldrig betænke mig paa at nævne
Cesare Borgia og hans politik som mønstre.
Hertugen trængte ind i Romagnaen med hjælpe-
tropper, idet han førte derind lutter franske folk,
og med dem tog han Imola og Forl. Da saa
ikke den slags tropper syntes ham paalidelige, gik
han over til leiede, idet han ansaa det for at
være mindre fare ved dem, og tog Orsinierne og
Vitellierne i sin sold. Da saa disse under an-
vendelsen viste sig vaklende, utro og farlige, til-
intetgjorde han dem og begyndte at bruge egne
tropper. Man kan let se hvilken forskjel der er
paa de to slags tropper, naar man tænker paa den
forskjel der var paa hertugens anseelse dengang
han kun havde de franske eller senere Orsinierne
og Vitellierne, og dengang han havde egne sol-
dater og stod paa egne ben. Man vil finde at
hans anseelse stadig steg; og han blev aldrig ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
