- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
15

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15
»Ti, kjærring,« sa Tsjuricenok i streng tone
til hende, og med et fint, næsten umærkeligt smil.
Derpaa henvendte han sig til godsbesidderen.
»Ja, Deres excellence, jeg ved seiv ikke, hvad
jeg skal gribe til med hytten. Jeg har stivet den
op saa godt, det lod sig gjøre. Jeg har ogsaa for
søgt at reparere paa den paa forskjellige maader
ellers. Men det hjælper altsammen ingenting.«
»Ja, hvordan skal vi klare os her vinteren
over?« stønnede konen.
»Jo, om bjælkelaget blev vekslet om, og man
endda såtte etpar-tre stivere til under,« fortsatte
manden med den sagkyndiges overlegne ro, »kanske
man da endda kunde klare sig vinteren over.
Aajo, man kunde nok holde ud her, men stivere
maatte der anbringes overalt. Det er hele sagen.
Skulde jeg derimod til at underkaste hytten en
grundigere udbedring, vilde jeg ikke kunne la den
mindste flis bli staaende engang. Hytten holder
sig, fordi der ingen er, som rører ved den,« af
sluttede han sit foredrag, særdeles tilfreds med sin
udvikling.
Nekliudoff følte en bitter sørgmodighed. Hvor
ledes kunde det gaa til, at Tsjuricenok var sunket
ned i slig armod uden at henvende sig til ham,
til ham som, efterat han først havde slaaet sig til
ro hjemme, aldrig havde nægtet sine bønder noget
somhelst og bestandig havde strævet for, at de
skulde komme til ham med sine bekymringer. Det
var ikke langt fra, at han følte sig vred paa
bonden. Han trak utaalmodigt paa skuldrene og
rynkede øienbrynene, men ved synet af elendigheden
omkring ham og midt i denne Tsjuricenok stil
færdig og velfornøiet, bragte hans ærgrelse til at
slaa om i dyb sørgmodighed.
»Men hør nu Iwan, hvorfor har du ikke før

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free