- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
18

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18
derlien, fordi vi allerede her lever saa daarligt;
derhenne vil vi ikke mere kunne være bønder en
gang. Hvorledes skulde vi der kunne leve som
bønder. ... Ja, det sker, som Deres exellence vil,
men leve der kan vi ikke gjøre.«
»Ja, men hvorfor da?«
’»Vi vil bli fuldstændig ruineret, Deres ex-
cellence.«
»Ja, men hvorfor kan man ikke leve der?«
»Ja, hvilket liv skulde jeg da kunne føre
der? Døm seiv: det er et übeboet sted, hvor man
ikke ved, hvor der er vand at faa; græsning er
der hellerikke. Her er hampagrene pløiet, ar
beidet og gjødslet. Og dernede, hvad der? Ja,
hvad har vi der! Ikke hegn, ikke tørreskur,
ingenting. Vi kommer til at ruinere os, excellence,
dersom De sender os derhen.«
Og mens han afvisende rystede paa hoelet, la
han til :
»Det er en ukjendt, splinterny plads. . . .«
Nekliudoff forsøgte at overbevise bonden om,
at forandringen tvertimod vilde være til hans übe
tingede fordel. Man kunde plante hegn, sætte op
skur; våndet var godt, o. s. v., o. s. v. Tsjuricenok
bevarede haardnakket tausheden, og dette gjorde
godsherren forlegen; han følte instinktmæssigt at
det, han fremførte, ikke havde den rette over
bevisende styrke. Da godsherren havde endt, drog
bonden let paa smilebaandet og erklærte som sin
mening, at det bedste var at indlogere de gamle
husslaver i de nye hytter. Allioka, tullingen, kunde
de ogsaa flytte derhen for at bruge ham til at
passe paa kornet.
»For.clem vikle det passe udmærket,« sluttede
han og smilte endnu engang. »For os derimod,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free