Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altsammen saa lang . . . lang . . . langsomt. . .«
Konen ledsagede sin skildring, mens hun ordentlig
drog ordene ud, med at hærme efter sønnens be
vægelser, idet hun tungt og klodset rokkede paa
skuldrene. »ldag er gamlefar seiv gaaet tilskogs
for at hente ved; han sa til David der, at han
skulde gaa ud og spade op jorden. . . . Og vil du
se, han har ikke tat med en haand i spaden
engang.«
Hun stanste et øieblik sin ordstrøm.
»Aa ja, hvor han gjør mig ulykkelig, uden
mor og far, som jeg er!« . . . skreg hun pludse
lig ud.
Og hun gik hen til sin søn og skreg ud,
mens hun truende knyttede næven ind i hans op
pustede fjæs:
»Se paa sligt et grisetryne! Aa, Gud hjælpe
og trøste mig vel!«
Hun snudde sig bort med et udtryk af foragt,
spyttede, og mens taarerne traadte frem i øinene
paa hende, sa hun til godsherren:
»Bestandig henvist til mig seiv, kjære herre.
. . . Min gamle er syg og daarlig af alderdom, og
jeg er ganske alene om arbeidet. En sten kunde
ikke holde det ud. Om jeg endda fik dø, saa val
det dermed forbi. . . . Han har aldeles svigtet
mig, den dagtyv der. . . . Aa, lille far, jeg aarker
ikke mere; min svigerdatter bxikkede under for
det, hun. . . .«
»Hvordan bukkede under ?« spurgte Nekliudoff
med et udtryk af mistro.
»Jo, hun holdt ikke slidet ud, kjære herre.
Gud er mit vidne, at det er sandt, hvad
jeg siger,« vedblev hun, idet hun slog om ien
anden tone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
