- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
85

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85
som hver eneste en var prydet med et helgen
billede.
Nutildags har man for at vise sig behagelig
mod englænderne, føie sig efter deres smag og
stikke deres penge i lommen, erstattet den gamle
bro med en kai, der er saa snorlige som en spaser
stok. Og langs denne kai har man ført op en
snorlige række af femétages huse, alle lige høie,
lige firkantede og lige massive. Foran disse huse
har man plantet rækker af unge lindetrær, alle
med en stiver ved siden. Og som det er skik og
brug, har man mellem disse lindetrær anbragt smaa,
grønmalte bænke. Det er paa denne promenade
englænderinderne, beskyttede mod solen af sine
brede schweitzerhatte, og englænderne i sine ligesaa
solide som bekvemme reisedragter, kredser forbi
hverandre, fulde af beundring over sit værk. Over
alt andetsteds skulde kanhænde denne kai, disse
huse, disse lindetrær og disse englænderinder be
finde sig i en for dem naturlig ramme, men i dette
storslagne, af en uudsigelig fredelig harmoni gjen
nemaandede landskab virker altsammen underligt
afstikkende.
Da jeg var kommet op paa mit værelse, aab
nede jeg vinduet, som vendte ud mod sjøen. Denne
vandflade med sin strænge skjønhed, disse bjerge
og denne himmel, det gjorde altsammen et indtryk
paa mig, saa jeg følte mig bevæget helt ind i
dybet af min sjæl, og jeg blev staaende fuldstæn
dig som blændet nogle øieblikke. Jeg følte mig
knuget af hemmelig uro og betaget af en over
strømmende trang til at udtrykke, ligegyldigt paa
hvilken maade, den floke af uforklarlige følelser,
som arbeidede inden i mig. Jeg følte en uendelig
trang til at trykke nogen ind til mig, trykke ham
voldsomt ind til mig, kille ham, knibe i ham,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free