- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
109

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

109
snakke. Tjenerne lod til aldeles ikke at genere sig
for at glo paa os; de fortsatte trofast med det og lod
endogsaa til at ville ka os en smule til nar. Til
trods for, at samtalen med min gjæst interesserede
mig stærkt, var det alligevel iimuligt for mig ikke at
lægge mærke til deres gebærder, og jeg tilstaar op
rigtigt, at de irriterede mig mere og mere. En af
dem reiste sig, gik hen til den lille mand, beskuede
kam fra top til taa og smilte. Jeg havde allerede
iforveien samlet en tilstrækkelig dosis forbitrelse mod
hele Schweitzerhof, men havde endnu ikke havt an
ledning til at lade den eksplodere mod nogen, og
nu bragte dette opvarterpaks uforskammetheder for
bitrelsen til at stige helt til kogepunktet hos mig.
I dette øjeblik traadte portieren ind i værelset.
Uden at ta sin hue af, kom han hen og såtte sig
ned lige ved siden af mig med albuerne paa bordet.
Denne sidste frækhed, som ligefrem rørte ved min
egenkjærlighed, fik bægret til at rende over og
bragte det sprængstof, som havde opdynget sig
hos mig hele aftenen igjennem, til endelig at eks
plodere. Hvorfor hilste han saa ærbødigt paa mig,
nåar jeg alene kom op og ned trappen? Og nu,
nåar jeg befandt mig i selskab med den omstrei
fende sanger, hvorfor slog han sig nu saa familiært
ned ved siden af mig? Og jeg følte denne ko
gende vrede boble op inden i mig, denne vrede,
som jeg seiv holder af i den grad, at jeg ligefrem
kjæler for den; den virker saa forfriskende paa
mig; den rorlener mig ialfald for nogle øieblikke
med en ganske usædvanlig viljekraft; som driver
baade min fysiske og aandelige styrke op til den
aller voldsomste grad af virksomhed.
Jeg reiste mig heftig.
»Hvad ler De af?« skreg jeg til en af op-
varterne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free