- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
116

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116
vidsthed om poesiens glæde, den kan jeg til nød
forståa, fordi jeg har været tvunget til at vænne
mig til den og stadig har truffet paa den gjennem
mit hele liv. Hellerikke er den raa, nbevidste
grusomhed, som er karakteristisk for mængden,
inere nogen nyhed for mig. Forsvarerne for »Fol
kets smide sans,« maa sige, hvad de vil. Mæng
den er en ansamling af skikkelige mennesker, som
alene er knyttet sammen indbyrdes gjennem hme
lave, modbydelige karaktertræk, der vidner om,
hvor svag og grusom menneskekarakteren af na
turen er. Men hvorledes vil I, børn af en fri,
oplyst nation, I, som er kristne, som kort og godt
skulde være mennesker, hvorledes har I kunnet
svare en ulykkelig, som kom her for at berede
Jer en nydelse, med haan og latter, skjønt han
ovenikjøbet bønfaldt om Eders hjælp?
Sandt nok, hjemme i Eders fædreland er der
asyler for tiggere. Der er ingen tiggere hos Jer;
der faar ikke lov til at være nogen. Der faar
ikke lov til at herske nogen medynk, hvortil nød
lidenheden kan støtte sig. Men denne maucl havde
jo arbeidet, han havde forskaffet Jer en nydelse,
han har bønfaldt Jer om bare at skjænke ham en
ganske liden smule af Eders overflod, og saa har
I bare uden videre bemægtiget Jer frugten af
hans arbeide. Og I har med et koldt smil stirret
paa ham som paa en kuriositet.
Der sad I, omkring et hundrede personer, alle
sammen rige og lykkelige. ... Og ikke en eneste
mellem Jer har kastet saameget som en skilling til
ham! Han er lusket sin vei som en vaad hund,
og den tykhodede mængde har fulgt flirende efter
ham. Den gjorde sig ikke lystig paa Eders be
kostning, men paa hans, fordi I er kolde, gru

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free