Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
at skjule eller afsløre ting, som hele verden kjen
der for længe siden.
Men denne begivenhed, som. tildrog sig i Lu
zern den 7de juli, forekommer mig ligesaa ny som
besynderlig og staar ikke alene i indre sammen
hæng med de evindelige lavere sider i menneske
naturen, men staar ogsaa i forbindelse med en
vis bestemt fase i vor tids sociale udvikling. Dette
er en af de kjendsgjerninger, som ikke faar plads
i nationens almindelige historie, men i beretningen
om civilisationens fremgang.
Hvorledes forklare en saa umenneskelig hand
ling? I hvilkensomhelst tysk, fransk eller italiensk
liden by vilde den simpelthen ha været en umulig
hed. Men hvorledes kunde den da foregaa her,
hvor civilisation, hvor frihed og lighed ligesom
har naaet sit høidepunkt; her, hvor de mest civili
serede lemmer af verdens mest civiliserede nationer
har sat hinanden stævne?
Hvad er grunden til, at disse fine, dannede
mennesker, som sikkerlig ellers vilde vise sig
istand til at fylde ethvert maal af hæderlighed, at
de aldeles ikke har havt øie for, hvor siet de her
har baaret sig ad? Disse mennesker, som hjemme
i sine egne overdaadige boliger, som i sine meetings,
og i sine talløse foreninger viser en oprigtig om
sorg for kinesiske pebersvendes skjæbne i Indien,
for kristendommens udbredelse og for oplysningens
fremme i Afrika, som uophørligt stifter nye for
eninger til alle menneskelige lasters undertrykkelse,
hvorfor har ikke de følt en menneskelig medfølelse
røre sig i deres eget bryst? Har de paa dette punkt
erstattet denne følelse med hin forfængelighed og
hin umættelige begjærlighecl, som aldrig forlader
dem, hverken i deres overdaadige boliger, deres
meetings eller foreninger? Er det da virkelig saa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>