Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del. Enden - Af en markørs optegnelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Jeg gaar ikke nogetsteds, . . . Hvorfor gav
jeg efter ogsaa?«
Han græder. Han vil ikke rikke sig fra
billarden. Ja, slig er det at være et ungt menne
ske uden spor af erfaring.
Fra nu af kom han her hyppigere end nogen
sinde før,.
En dag var han her med fyrsten og herren
med knebelsbarten, der nemlig bestandig var i
følge med sidstnævnte. Han gik under navnet
Fedotka. Han var styg og havde frem
springende kindben. Han kom her imidlertid ofte
og bestandig tilvogns. Hvad var det hos ham,
som virkede saa tiltrækkende paa disse herrer?
Ja, sandelig om jeg ved, men det var Fedotka her
og Fedotka der, og uanadelig trakterte man paa
ham og betalte for ham. En rigtig lurifaks.
Naar han tabte, betalte han ikke. Vandt han, stak
han pengene i lommen. Ikkedestomindre kunde
man undertiden være temmelig grov imod ham. . . .
Men alligevel saa man ham altid arm i arm med
fyrsten.
»Havde du ikke mig,« sa han til ham, »saa det
ilde ud for dig.«
Det er morsomt. Naaja, de traadte altsaa ind
og sa:
»Vi spiller en tremands å la guerre.«
»GrOClt.«
De spiller tre rubler partiet, Nekliudoff og
fyrsten snakker sammen om et og andét.^
»Ja,« siger fyrsten, »en deilig, liden fod!
Men det er eudda ingenting! Nei, slige haar
fletter.«
Naturligvis har de ikke spor af øie med spil
let, men snakker uafbrndt sammen. Fedotka drar
sig anledningen tilnytte for at rette paa sine af-
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
