Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del. Enden - Af en markørs optegnelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
»Værten vil gjerne tale med Dem,« sa han.
Nekliudoff blev rød og reiste sig ilfærdigt fra
bordet.
»Hvad vil han mig?«
Værten stod og ventede paa ham lige ved døren.
»Ja, hr. Nekliudoff . . .jeg kan virkelig ikke
gi Dem kredit mere, saalænge De ikke har betalt
Deres regning.«
»Men har jeg da ikke sagt Dem, at jeg skulde
afgjøre Deres tilgodehavende den første i næste
maaned!«
»Som De behager; men jeg kan ikke uophør
ligt gi Dem kredit og aldrig se spor af penge fra
Dem. Jeg har allerede paa den maade, uden at
regne Deres med, tabt mine titusen rubler.«
»Hør nu, kjære manden min! Mig kan De
trygt gi kredit. Lad mig ialfald faa den forlangte
flaske; jeg skaffer Dem • penge, saasnart det bare
er mig muligt.«
Han kom tilbage til sin plads.
»Naa, hvad var iveien? Hvad var det, man
vilde Dem?« spurgte husaren.
»Aa, det var noget,« man spurgte mig om.
»Nu skulde det rigtig smage,« sa’husaren, »at
drikke et lidet glas rigtig varm vin.«
»Naa? Simon ?«
Simon bare render sin vei .... ingen vin,
ikke spor .... dette begynder at bli leit. Han
reiser sig fra bordet og kommer hen til mig.
»For G-uds skyld, Petrusjka, laan mig seks
rubler, hører du.«
Ansigtet var ligefrem uhyggeligt blegt.
»Nei, hr. Nekliudoff, De maa undskylde mig«,
svarte jeg; »De skylder mig virkelig nok iforveien,
synes jeg.«
Tolstoj: Fyrat Nekliudoff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
