Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Foredrag, holdt den 7de Mai 1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 47 —
Sol, Maane og Stjerner, som den jordiske, var grundvæsentlig
ond, enten den nu efter Nogles Mening var frembragt af et
oprindelig ondt Væsen, eller, efter Andres Mening, af en
falden Aand, at Christus kun tilsyneladende havde et Legeme,
og at Forløsningens dybeste Hemmelighed var Aanclernes
Udfrielse af Legemverdenens Lænker, hvorfor de aldeles negtede
Legemernes Opstandelse. Det var kun en ligefrem Følge
heraf, at de ogsaa forkastede cle kirkelige Daabshandlinger
med Vand, især Barnedaaben. I Daabens Sted brugte de
som Tegn paa Optagelse i sit Samfund en
Haandspaalæggelses-Akt, som de kaldte "Consolamentum" (Trøstehandling),og som
hos dem ogsaa traadte istedetfor de øvrige kirkelige Handlinger.
Et fra Katharerne i mange Lærdomme afvigende Parti,
der synes at have været langt mere bibelsk og besindigt,
men enig med Katharerne i Barnedaabens Forkastelse, omtaler
Eve r win af S tein f eld i en Beretning til Abbed
Bernhard af Clairvaux om Sekter i Cölner-Egnen. De komme
dog ikke frem i Kirkehistorien under nogen fra Katharerne
særskildt Benævnelse. Men de synes at have havt meget
tilfælles med den mærkelige Peter af Bruis (Brueys) og
hans Efterfølger Cluniacénsermunken Hanrich eller
Hen-rieh, eier optraadte i Sydfrankrige i 12te Aarhundrede, og
hvis Tilhængere i Historien bær Navn af P e tro bru si an er
og Hanrichianer. De var begge to fromme Mænd, stærkt
grebne af Harme over Elendigheden i den almindelige Kirke,
tordnende imod Præsteskabets store Fordærvelse og i mange
Henseender meel fuld Grund, men tillige forledet af sin Iver
til Vildfarelser i modsat Retning. Ogsaa Peter af Bruis
fremstillede clet udvortes Kirkevæsen som overflødigt, ivrede
mod Kirkebygninger, Kirkemusik og Kirkesang. Det
romersk-katholske Messeoffer forkastede han som Bedrag; men
derhos erklærede han sig ogsaa imod en vedvarende Brug af
elen hellige Nadvere overhovedet, fordi Christus een Gang
for alle havde meddelt Disciplene sit Legeme. I sin Iver
mod elen mangehaande Overtro, som dreves meel Daaben,
forkastede han Barnedaaben meel Hæftigheel8).
8) Om Peter af Bruis og Henrieh af Clugny beretter Abbed Petrus
Mauritius ("venerabilis") af Clugny og Bern li ard af Clairvaux i
længre Skrivelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>