Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Byfolkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
...16...·
Hosen nu. Studenten vil se sig om iHaven, Folg ham «
Du« Hus hvor kjedelig var ikke hendes Far dengang.
Hellere vilde hun gaa en Mils Vei, end gaaet de Skridt
« i Haven sammeii med en saadan Karl. ·
Hun maatte alligevel være hastig, tog sit Schawl
-—— det som hun selv havde strikket-— og belavet sig paa
at gaa. »Vær saa god Her Horn, nu er jeg til Tjene-
ste med at veilede Jer om i »Haven,« sagde Ronnaug.
Mali skulde næsten ikke have tiltroet hende saa megen
Takt. Jo! hun var jo kjendt med Folk fra Byen, og
disse havde hun lært adskilligt af. Kommen iHaveii ,
satte Horn sig paa eii Bænk, uden at ændse Blomsterne
og Frugterne. Han bød ogsaa Rammng Plads-, hvilken ·
hun afslaaede. En lang Stund sad halt der·og saa paa -
Ronnaug uden at sige et Ord. Da han endelig fik Mun-
den op var det noget Tov om Bylivet, og om at Non-
naug skulde reise til Vyeit for at lære »Folkeskik.« Ren-
naug svarede med et Skuldertræk: ,,Som Bondepige
trænger jeg ikke mere Dannelse og Folkeskikeiid jeg har.«
Dette sagde hun naturligvis overilet og uden nærme-
re Eftertanke Folkeskik kan man aldrig faa formeget af, ;
hverken paa Land eller i Byen. Horn blev mere og me-
re nærgaaende mod Ronnaug Haii bød hende tilslut
fat sidde i hans Fang; men Rønnaug vægrede sig paa-
det bestemteste Læseren vil maaske forundre sig over
alle Horiis Artigheder mod Rønnaug, men Sagen var s
den at Horn var aldeles forlibti hende.· Dette skjønne
Roniiatig altfor godt, men lod som om hun intet forstod. "
»Vil I maaske gaa tilsengs nu ?-« spurgte Nonnaug .
spk
sl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
