Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 6 : Stordaad.
etter Gong Vinden i Vrangstrupa, so ho kunde
kovna; men ho gav seg ikkje; ho song seg
varm, og det gjekk betre og betre, breidare og
breidare, meir og meir gjenom Nasen —:
>Vi laa nu seilfærdig, vi skulde gaa ombord,
at lette vores Anker paa Arendals Fjord,
og som vi stod og hivde og af alle Kræfter sang,
saa kom hendes Broder med Brevet i sin Haand.<
DU See
»Jeg hurtig læste Brevet alt i den samme Stund,
jeg tænkte paa den Aften alt i den grønne Lund,
jeg tænkte paa den Aften, hun rakte mig sin
Haand,
jeg tænkte da hun sagde: nu knytter vi vort
Baand.«
Du — du.
Dei glytte ikring seg, um der skulde vera
Teikn til, at dei kunde faa nokonting; men det
einaste dei saag var tvo Tenestgjentur, som stod
uppi ei Tropp og lo.
»Hils saa din kjære Søster saa venligt fra mig,
jeg sørger ei for nogen i Norges Land og Rig,
vi haver strikket Seilene, og alting er saa klart,
adjø, ustadig Sofie, som bor 1 Arendal.
Du — du, dudelidu .. ..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
