Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Den Opgave, der nu stilles til Stiftsmsdet, er altsaa Besvarelsen
af det Spsrgsmaal: Bsr der arbeides paa en Organisation af Kirken i
Retning af Selvstyre, og i saa Fald hvorledes?
For ikke at overskride de ved Spsrgsmaalet afstukne Grcen er, kan
det vcere godt at holde frem for Tanken, at naar der her ncevnes „K ir
k e n", faa menes hermed den norske Statskirke, Indbegrebet af
famtlige vort Fcedrelands lutherste Menigheder, forsaavidt de danne et, i
Sprog og Bekjendelse ens Samfund under samme Overbestyrelse som den
noiste Stat. Og naar der saa til Spsrgsmaalet om dette Samfunds
Organifation tilfsies „i Retning a f S e l v s t y r e". faa ligger deri,
at Opgaven ilke er den, at opkonstruere en Forfatning efter abstrakte
kirkeretlige Loeresoet finger, men at overveie, hvorvidt Kirken bor fsge
at opnaa den fammeßet, fom allerede under Navn af S e l v f t y r e
proklameres at tilkomme ethvert bestaaende Samfund i dette Land, fom
har et selvstcendigt Aiemed.
I. Tage vi nu Spsrgsmaalet for os med denne Begrænsning, faa
fe vi for det Fsrste let, at vi ikke kan blive stallende blot ved de almin
delige Krav, Kirken, i fin Egenskab af vor Herres lefu Kristi Troendes
Forsamling, har paa at blive saaledes styret, at den kan aabenbare sig i
Verden som et aandeligt Legeme, hvis Hoved er Kristus, hvis styrende
Aand er Kristi Aand; men vi maa ogsaa tage i Betragtning Kirkens
konkrete Aabenbarelsesform som evangelist-lu
thersk Kirke og specielt hos os som evangelist lutherst Sta t s
kirke. Vi maa gjsre os selv Rede for, hvad det er for Grundsætnin
ger, disse Aabenbarelsesformer kroeoer tagne i Betragtning.
Som evllngelift-lutherfk betjender vor Landskirle sig til
visse bestemt udtalte Grundfcetninger om Magten og Magtens Fordeling,
hvilke ikke kan overfees, naar der er Tale om en Organisation af dens
Forfatning. Disfe Grundfcetninger findes udtalt i den ausburgfk? Kon
feesion, der jo ogsaa er vedtaget som Lov i vor Lovgivning „om Reli
gionen og Geistligheden" (cfr. Overskriften over N. L. 2den Bog og 2,1
og hermed fammenholdt Grundl. tz 2). Allerede Konfessionens Art. 7
erklcrrer Kristi rene Evangelium for konstituerende og normativt i Kirlen,
og Art. 28 gjsr Anvendelse heraf r Bestemmelfen om den Forstiel og
det Forhold, der stal fastholdes, mellem geistlig og verdslig Magt, Kirke
magt og Statsmagt (pots?t2B og poteßtaß civilis), „Kirke
magt og borgerlig Magt maa ikke blandes fammen" hedder det.
„Den politiske Styrelse har med andre Ting at bestille end Evangelium,
øvrigheden beskytter ikte Salene, men Legemerne og de legemlige Ting
imod haandgribelig Uret og tvinger Mennesket med Svcerdet og legemlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
