Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
ssges, om det ikke alligevel skulde vcere muligt at skaffe Kirken det Selv
styre, den nsdvendig behsvede, hvis den ikte uafladelig skulde trues med
at paanodes Love, som var dens Vcesen imod. En anden Grund til, at
Taleren med storre Frimodighed kunde gaa med paa dette nu end tidli.
gere, laa deri, at alle nu virkelig synles at vcere blevne enige i Beretti
gelsen af at opstille de i Biskop Grimelunds Satser indeholdte kirkelige
Stemmeretsregler. Derved gaves der Haab om, at man kunde undgaa
den Fare, at Regjering og Storthing skulde give et forfærdeligt
pro et folkevalgt Mode med kirkeligt Navn istedetfor det i Bisko
pens Satser foreslaaede Mode. De opstillede kirkelige Stemmeretsregler
mlllltte findes fuldt retfærdige; det var indlysende, at man maatte be
kjende sig til den Kirke, man skulde repræsentere, saaledes at alle Kirkens
aabenbare Fiender derved udelukkedes fra at deltage i Styrelfen af dens
Sager. At der fastsattes et Forholdstal mellem Prester og Lcegfolk var
af stor Vigtighed. Der maatte ssrges for, at det Kirkemode, fom reprce
senterede Kirken, ikke kom til at savne Embedets Ncervcerelse ; det skulde
ikke bero paa et Tilfcelde, om Menighederne vilde vcere faa gode ell« faa
forstandige at vcelge det fornsdne Antal Prester ind i Kirkemodet, hvor
ved det i en opfanatiferet Tid vilde kunne ste, at man kunde faa et
Kirkemode uden en eneste af Embedets Bcerere. Dette vilde efter en lutherst
Betragtning intet Kirkemode vcere, thi faa vist fom Embedet ikte var uden
Menigheden, var Menigheden heller ikke uden Embedet. Taleren vilde
intet have imod den af Bifkop Grimelund foreslaaede Fremgangsmaade,
at indgaa til den norste Regjering med Andragende til Kongen om Sam
menkaldelse af en konstituerende Kirkeforsamling, sammensat Paa den af
Biskopen angivne Mande en saadan Kirkeforfamling vilde netop vcere
Talerens Ideal —; men Taleren kunde ilke forståa, hvorledes det kunde
ventes, at en Styrelfe, som var saa afhcengig just af Mcengden, skulde
ville indvilge deri. Det var nu engang et ejendommeligt Faktum,
at de randende Magter stundom havde en stcerk Tilbsielighed til
at raadfpsrge Folket om alle Ting, medens de til andre Tider ilte vilde
raadfpsrge det om nogen Ting. Det kunde da hcende, at de randende
Magter paa den Tid, da Andragendet forelaa, kunde mene, det kunde
vcere godt at hsre, hvad Folket mente, og indvilge i Sammenkaldelfen
af et Kirkemode ; men det blev naturligvis ikke et Kirkemsde, bestaaende
af feks Biskoper, to theologiste Prosessorer, Lcrreren i Kirkeret ved det
Praktisk-theologisie Seminarium, tolv Prcester og 24 Lcegfolk valgte paa
de fnevrere Stemmeretsbetingelfer, thi hvor blev der af det fuvercene
Folt paa den Maade? Nei man vilde faa netop det Kirkemsde, fom
Taleren vilde hade og afsiy, fordi det var udgaaet af Principet om. at
hvor de mange er, der er Retten vore Dages ugudelige Princip.
Skaars Forstag om, at den konstituerende Forsamling skulde vcelges paa
Stiftsmodet, vilde fore til den besynderlige Bagvendthed, at man vilde
foretage det fsrste Skridt til en kirkelig Organisation paa en fuldstcrndig
ukirkelig Basis, idet Stiftsmoderne aldeles ikke var fammensatte efter de
kirkelige Stemmeretsregler. Taleren kunde derfor ikte stutte sig til For
staget om en saadan konstituerende Kirkeforsamling, med mindre det fik
folgende Tilfsielfe-. „Til disse Stiftsmsder indbydes alle 25 Aar gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
