Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
vilde kunne gaa med paa de af Prof. Johnson foreflaaede Stemmerets
betingelser, og derfor kunde han gaa med paa dem. Ellers vilde alle
Stemmeretsbetingelfer i oprorte Tider vcere lidet betryggende. Man
mlllltte derfor ikke stole for meget paa dem. Der kunde ikke vcere noget
iveien for, at dette Stiftsmode foretog Valget.
Kllnd, H. Anker mente, at Grunden til, at Arbeidet for at faa
en bedre kirkelig Organisation hidtil ikke var lykkedes, uagtet det havde
vceret ststtet af Mcend med stort kristeligt Alvor og med megen Indfly
delfe, fom f. Eks. Professor Johnson, laa deri, at man havde gaaet i
et feilagtigt Spor, og i famme feilagtige Svor fortfatte man ved at op
stille Stemmeretsregler, fom de af Profesfor lohnfon her foreflaaede;
disfe vare berettigede, hvis man stod ligeoverfor en fribaaren luthersi
Kirke ; men nåar man stod ligeoverfor en med Staten fammenknyttet lu
thersk Statskirke, maatte man gaa den omvendte Vei og losne Bacmdene
istedetfor at stramme dem. Taleren antydede derpaa et Par Wndrings
forflag udeu dog at fremfcette dem, og konkluderede med, at man rettest
burde opstille samme Stemmeretsbetingelfer, som gjaldt ved Storthings
vlllg, dog med Udelukkelse af dem, der ikke hore Statskirken til. Der
hos burde det tilfoies, at kuu de siulde vcere valgbare, der udtalte en
Erkjendelse om, at de sluttede sig til de lutherske Grundsætninger, lige
som det ogsaa vilde vcere heldigt, at ogsaa kristelige Dissentere fik Ad
gang til et scicidcmt forelobigt og konstituerende Kirkemode, dog uden
Stemmeret.
Folkehoistolebestyrer Christopher Bruun vilde bede om Til
ladelsen til at komme med en Udtalelse fra deres Side, som arbeidede
for et fuldftcendig gjennemfort Selvstyre, altsaa for Ophcevelsen af For
bindelsen mellem Kirke og Stat. Taleren og hans Meningsfceller vare
hjertelig glade over, hvad her var siet, og vilde stemme for ethvert af
de fremfatte Forflag, hvis der ikke forelcm noget bedre; thi om man
havde fpurgt ham. hvorledes man bedst skulde bcere sig ad for at forbe
rede Kirkens Adskillelse fra Staten, faa vilde han ikte have knnnet an
befale nogen virkfommere Fremgangsmcmde end den, fom dette Mode
havde siaaet ind paa. Han onstede forovrigt ikke med et eneste Slag at
såa oprettet en Frikirke, ligesom han heller ikke troede, at Kirken paa sit
nuvcerende Udviklingstrin var istand til med fuldt Klem at udsve Selv-
— noget, hvorom ogfaa ncervcerende Stiftsmode forekom ham at
bcere Vidnesbyrd. Hvad han imidlertid hilfede med storst Glcede var,
at de Mcend havde sluttet sig til Tanken om kirkeligt Selvstyre, fom yn
dede at kalde sig historist konfervative, og paa hvis Modstand alt kirke
ligt Reformarbeide var strandet. Aarfagen til dette glcedelige Omstag
skyldtes den stedfundne politiske Forandring i Styrelfen, ligefom dette
ogsaa var Grunden til, at der var kommet mere Iver og Liv r de
gamle Reformvenner; og han vilde tilfoie, at den Virkning, fom den
forandrede politiske Situation faaledes havde udovet, ansaa han for et
af de storste Goder, vi skyldte denne politiske Forandring.
Sogneprest Eh r. Brun (Vaaler) likte bedst Biskop Grimelunds
Forslag, men kunde ogsaa stemme for lohnfons, Han onstede attfaa
helst en til Regjeringen, Hvad Stemmeretsbetingelfer uugn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
