Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Galeislavens Sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svar. „De skal tvertom tage Fuglen med Dem.
Den skal være Deres lille Reisekamerat.“
„Ak, den er ikke længer derinde... De
vidste det altsaa ikke? Den er der ikke mere...“
Og to bitre Taarer randt ned af hans
Kinder.
Under den voldsomme Trængsel ved
Indskibningen blev Døren aabnet: Fuglen fløi i
Forskrækkelsen ud, men faldt strax ned i Søen, da
dens Vinge var klippet. Hvilket sørgeligt Øieblik!
Se den flagre og kjæmpe for at holde sig oppe
og saa forsvinde i Dybet uden at være istand til
at gjøre noget for at redde den! I første
Øieblik havde han efter en naturlig Indskydelse villet
raabe om Hjælp, henvende sig til Yves og
bønfalde ham!... i samme Sekund maatte
Indskydelsen vige for Fornuften; som et Lyn
indfandt sig Bevidstheden om hans egen personlige
Fornedrelse: „En slig elendig en som Dig! Hvem
skulde vel bekymre sig om din Spurv? Hvem
vilde vel lytte til din Bøn? Kunde Du kanske
indbilde Dig, at man vilde udsætte Skibets
Afgang for at fiske op en Spurv, som holder paa
at drukne, — og dertil en Galeislaves Fugl,
hvilken meningsløs Tanke!...“ Og han blev
staaende paa sin Plads aldeles taus og bare
stirrede ud paa Havskummet, hvor den lille graa
Skabning laa og kjæmpede for sit Liv. En
rædsom, betagende Følelse af Ensomhed paakom ham,
og store Taarer af reneste Fortvivlelse blændede
hans Blik, — mens hans unge Lænkekamerat
med Brillerne haanlo ved at se den Gamle græde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
