Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
strenger sig for at holde den tilbage, — for
svinder som et Stykke Flor, man vil indhente,
men som Vinden fører afsted til Punkter langt
udenfor Synskredsen.
Denne Gang vaagnede jeg dog ikke, men
fortsatte den hensygnonde Drøm. Et Øieblik blev
vi staaende ligeoverfor hinanden som tryllebundne
af Erindringen, uden Stemmer til at meddele os
med, og næsten uden Tanke: alene vore Gjen
færdsblikke niødtes med Forbauselse og næsten
behagelig .Engstelse ... Nu tilsløres vore Øine
endmere, og vi Hyder lidt efter lidt over i form
løse Masser. Lyset bliver stadig svagere og
svagere. Nu kan man næsten ikke se længer.
Hun forlader Værelset, og jeg følger med ind i
en stor Salon med hvide Yæggo og med faa og
simple Møbler, saaledes som Plaiitageeierne pleier
at have det.
En anden Kvindeskikkelse ventede os der
inde. Jeg syntes strax, jeg kjendte hende igjen:
ingen Tvivl: det maatte være Moderen. Hun var
gammel og klædt som Kreolerinderne. Hun reiste
sig, og vi gik ud alle tre uden at vexle et Ord,
ganske som af gammel Vane . . .
Hvor mange Ord og hvor lange og klodsede
Fraser for at udtrykke alt dette, som passerede
lydløst og momentant mellem Skyggemennesker,
gjeniiemsigtige som Luften , mens ’ Tusmørket
stadig voxede lige til Nattens farveløse Tone!
Vi gik alle tre ud i en liden mørk Gade med
smaa, lave, sydlandske Huse under høie Trær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
