Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
mig saa kjendt, den ældre Kvindeskikkelse, som
viste sig i Dunkelheden, Spadserturen i den lille,
øde Gade . . . Hvor havde jeg vel seet og faaet
Interesse for alt dette? Jeg sogte og søgte hele
min Fortid igjennem, jeg var ganske urolig af
Spænding; jeg følte mig sikker paa at linde Løs
ningen. Mon nei, intet, intet nogctsteds; i hele
mit Liv ikke noget lignende . . .
Et Menneskes Hoved or opfyldt af utallige
Minder, som ligger bulter til bulter som Traadcne
i et Garnnøste, der er kommet i Uorden. Tusindo
og atter tusindo or stuvet sammen i de mest skjulte
Kroge, hvorfra de aldrig slipper ud. Don mystiske
Haand, som sætter dem i Bevægelse og atter
bringer dem til Ro, tager af og til enkelte af de
svageste og uforstaacligste og forer dom frem for
Sjælens Lys før eller efter Søvnens taagefulde Ro.
Dette, jeg her har berettet, vil aldrig komme til
at vise sig. for mig paany ; mon skulde dot hændo
endnu en Nat, vil jeg visselig ikke erfare mere
angaaendo hint Sted eller bin Kvinde, fordi der
indeni mig sikkerlig ikke lindes det allorringeste,
der angaar dem. Det er den sidste Traadstuinp;
den ender sammen med min Drøm. Begyndolsen
og Fortsættelsen har alene existoret i andre Hjerner,
der forlængst er gjengivet til Forkrænkeligheden.
Blandt mine Forfedre har der været Sømænd,
hvis Liv og Eventyr jeg ikke har ordentlig Rede
paa. Og der er visselig etsteds nede paa Kolo
nierne — hvor véd jeg ikke — en Kirkegaard.
som gjemmer de jordiske Levninger af den unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>