Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det gamle Ægtepar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
lighed som fornemme Folk, saa velkjendte var
do, og saa høflig or man i dette Keiserdømme.
Paa saadanne Dage hændte det, at et Smil
kunde glide hen over de rynkede Ansigter, nåar
Veiret var vakkert og Vinden mild og de gamle,
skrøbelige Lemmer lidt fri for den evindelige Gigt.
Ja selv Kaka-San kunde blive saa opkvikket af
Munterheden og Staaheien, at hun ogsaa begyndte
at kokettere og vifte sig med sin stakkels Papir
vifte. Der kom virkelig saa meget Liv i hende,
at hun som de andre kunde tåge Del i og more
sig ved Dagens Tildragelser.
Men nåar Aftenen kom med Skumring o»
Kjølighed under Cedrene, mens en mystisk Stem
ning hviledo omkring Templerne og i Alleerne
med de mange Steinmyrer, faldt det gamle Ægte
par atter ganske sammen. Man skulde næsten
tro, at Dagens Anstrengelser havde helt fortæret
dem indvendig, gjort Rynkerne endnu dybere og
den tørre Hud endnu mere sammenskrumpet.
Deres Ansigter udtrykte da kun den reneste Elen
dighed og Angst for Dødens Nærhed.
Imidlertid tændtes tusinder af Lygter i do
mørke Grene, mens de Troende tog Plads paa
Helligdommens Trin. Alleerne og de hellige
Hvælvinger gjenlød af den frivole og besynder
lige Larm fra hele denne glade Skare, som stak
saa rent af fra de übevægelige og høitidelige Gud
dommens Vogtere. Festen fortsattes under Lampe
skinnet. Den maa have forekommet Himmelens
Aander mere som en umaadelig Ironi end som
en Tilbedelse, men en Ironi uden Bitterhed, barns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
