Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I den dunkle Fortid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Opmærksomhed og levende Fantasi for at lytte
til, hvad der vel blev sagt. Jeg syntes næsten
at høre de fortryllende Duetter, som fordum
gjenlød i de stille Maiaftcner paa dette selvsamme
Sted. Men nu var der ikke andet end Støv til
bage af de Læber og Strenge, som havde frem
tryllet disse Harmonier . . . Gamle var de ogsaa,
ja næsten døende, de to, som nu sad her som de
sidste, der mindodes dem. Jeg lyttede og ud
frittede forsigtig Bedstemoder om, hvordan de
saa ud, og hvem de lignede. Og hver Vaaraften
de følgende Aar, nåar jeg sad i det duftende
Jasminlysthus, kom jeg uvilkaarlig til at tænke
paa disse to unge Piger, mine ukjendte Grand
tanter. Den nysnævnte Idéassoeiation havde saa
ledes festet sig for bestandig hos mig.
Et andet Indtryk fra svundne Dago fik jeg
for ganske nylig nede paa Korsika.
Det var i Ajaccio. Jeg var netop og for
første Gang kommet did, da nogle Venner filt
mig med for at se det Hus, hvor Napoleon den
Iste blev født.
Det var ogsaa om Vaaren — en endnu
varmere Våar end hos os, med tung, klam Luft
og mørk Himmel, med Orangeduft og anden syd
landsk Vellugt.
Fra først af brød jeg mig ikke det ringeste
hverken om dette Hus eller om alle de øvrige
Stoder, som anbefales i Reisebaandbøgerno, og
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
