Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I den dunkle Fortid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
bordet med underlige antike Stole rundt, — øg
lidt efter lidt kom jeg til i Aandeii at forestille
mig en af deres Familiesoupeer, en Foraarsaften
lig denne med Fuglekvidder paa Tåget og samme
Vellugt i Naturen. Der fik de Liv igjen i mine
Øine allesammen i dette Halvmørke, som de Døde
liker saa godt, og de viste mig sine Ansigtstræk
og Kostumer. I Midten sad den blege Fru Lætitia,
omringet af sine ualmindelige Børn, hvis gaade
fulde Fremtid allerede lagde Beslag paa hendes
alvorsfulde Sind.
Fra denne Keisermoder vendte Tanken sig
til min egen,, og uden at jeg er istand til at for
klare mig hvorfor, følte jeg mig pludselig saa
forunderlig trist, næsten svimmel bare ved at sige
mig selv, at denne Souper hos Familien Bonaparte
fandt Sted over halvhundrede Aar, for der var
Sporgsmaal om min Moder.
Naar Opmærksomheden har været altfor
spændt optaget af en bestemt Gjenstand, svinder
den meget let for Trætheden. Jeg fortsatte nu
min Visit i Keiserens gamle Hjem og tænkte paa
alskens Ting uden at feste mig ved nogen enkelt.
Med Interesse maatte jeg dog betragte hans
tarvelige Soveværelse fra Ungdomstiden, hvor han
for sidste Gang tilbragte Natten ved Hjemkomsten
fra Ægypten. Det var noksaa fengslende med
alle de smaa Detaljer. Jeg husker, at der i mit
Fædrenehjem var et lignende; det beboedes af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
