Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I den dunkle Fortid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Stakkels Kvinde ! Selv er hun aldeles bortgjemt
i Nattens Mørke, og Keiserens hendøende Ry er
knapt nok istand til at bevare hendes Navn i et
Par Memoirer. Der ser man: denne Mand kunde
gjerne som de gamle Sagnhelte jage efter Udøde
lighed; efter knapt et halvt Aarhundrede er
hans Moder aldeles gjemt og glemt. For at redde
hende fra fuldstændig Tilintetgjørelse existerer
der endnu to eller tre forglemte Portræter, halvt
udslettede som dette. End vore Mødre da — vi
aldeles übekjendte Størrelser — hvem skal vel
mindes dem? Hvem skal vel bevare deres kjære
Billeder, nåar vi selv er borte? . . .
I et andet Hjørne af samme Værelse er der
ogsaa en Gjenstand, som trods den dunkle Be
lysning tiltrækker sig min Opmærksomhed: det
er et falmet Fotografi i en simpel Træramme.
Det er en liden Gut i Knæbenklæder og fore
stiller Keiserprinsen, som blev dræbt i Afrika for
endel Aar siden. Exkeiserinde Eugenie har havt
det Indfald at placere dette Billede som Minde
om sin Søn, den sidste af Napoleonerne, i selv
samme Værelse, hvor han, Verdenserobreren, blev
født . . .
Jeg kommer til at tænke paa, hvor underligt
det maa være for vore Børnebørn om et a to
Aarhundreder at betragte sine Forfedres Billeder.
Hvor udtryksfulde end de graverede eller maiede
Portræter var, som vore Forfedre har etterladt,
formaar de dog ikke at give os noget saadant
som et virkeligt Indtryk. Men med Nutidens
Fotografier er det en anden Sag. De er jo
Loti : Skildringer 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
