Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tante Claras Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
der allerede mindre Gru og Modvilje i Følelserne.
Jeg drømte, at jeg kom tilbage til Fædrehjemmet,
ældet og graanet efter lange Søreiser. Gjennem
det halvdunkle Dagsskjær skimtede jeg alt fra de
svundne Tider, jeg selv havde oplevet; alt var
i Orden og uforstyrret som i virkelige Boliger, —
trods den Følelse af Dødsangst, der hvilede over
det hele.
Jeg kom alene. Ingen ventede mig efter saa
langt et Fravær. Jeg mødto Moder. Langsomt
steg hun op ad Trappen; hun var gammel og
medtaget, som jeg aldrig har seet hende før. Vi
mødtes uden at vexle et Ord; selvsamme stumme
Angst knugede os begge. Jeg bare tog hendes
Haand og førte hende ind i min Salon, hvor jeg
fik hende tilsæde og satte mig selv hos hende
paa Gulvet. En urolig, ængstende Anelse drog
mig snart hen mod Døren, som var blevet staaende
aaben. Helt ud maatte jeg for at se, om jeg
gjennem det mystiske Halvmørke kunde opdage,
om nogen kom op ad Trappen efter os . . . Døren
til Tante Claras Værelse stod ogsaa aaben; et
bleggult Lys som fra en svag Stjerne straalede
ud. Jeg gik ind for at se, hvad det kunde være.
Der stod hun aldeles lydløs og med sine gode,
smilende Øine, men saa vemodig triste. Jeg følte
ikke Spor af .Engstelse, men rørte ved hende
for at forvisse mig om, at hun var ligesaa virke
lig som jeg selv. Saa tog jeg hende og førte
hende ind i Salonen til Moder med de Ord: „Gjæt,
hvem jeg bringer Dig? . . .« Da jeg havde faaet
dem begge tilsæde, satte jeg mig selv ved deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
