Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ordformer eller Ordstilling, der i enhver Henseende ere aldeles
uvæsentlige, forbigaas. Jeg har her overalt heller villet tage for Meget
end for Lidet med.
Ligesom det overhoved har været mit Formaal at gjengive
Viserne tro og nöiagtig, som de lyde i Folkets Mund, saaledes ogsaa i
sproglig Henseende. Intet Ord, ingen Ordform er forandret, uden at
dette udtrykkelig er bemærket.[1] Jeg har ikke forsögt at overföre alle
Viser til én og samme Dialekt eller til én normal Sprogform, dannet
ved Benyttelse af de forskjellige Bygdemaal og af det gamle norske
Sprog. Heller ikke iagttager jeg inden hver enkelt Visetekst en
conseqvent Sprogform, naar den ikke af Kvæderen selv blev iagttagen.
Baade forældede og unorske — danske eller svenske — Udtryk
og Former bibeholdes, hvor de af Sangeren ere benyttede; de ere af
Betydning for Spörsmaalet om Visernes Historie. Ved danske Ord
og Ordformer i Viseteksterne anvender jeg da den samme Skrivemaade,
som ellers for Skriftsproget.
Egenhederne ved Udtalen i de forskjellige Bygder blive saavidt
muligt gjengivne. Jeg har herved dog havt Ivar Aasens
Bemærkninger i Pröver af Landsmaalet (S. III f.) for Öie: „Jeg antager,
at man, saalænge man har med en bestemt Dialekt at gjöre, maa
tage et fortrinligt Hensyn til Udtalen, men tillige ogsaa have Ordenes
oprindelige Form for Öie. De Egenheder, som lettelig kunne
betegnes ved bekjendte Bogstaver, maa altsaa vise sig i Skriften; men de
Egenheder, hvis Betegning vilde blive vanskelig og maaske forvildende
for Læseren, maa heller overlades til den mundtlige Meddelelse og
kun antydes anmærkningsvis. Hvor Ordets fulde Form kan beholdes
uden at stöde an imod Udtalen, der maa den ogsaa indföres. Hvor
Udtalen er uvis eller staar paa et Mellemtrin, maa man ogsaa helst
beholde den oprindelige Form. Hvor derimod Udtalen har en bestemt
og tydelig Afvigelse fra den oprindelige Form, der maa Udtalen fölges.“
Det er mig her en Glæde at udtale, hvor meget jeg overhoved
skylder denne vor store Sprogmands mesterlige Arbeider. De have
været mig uundværlige som Hjælpemidler til at lære Folkesproget i
det Hele at kjende og især som Veiledning til at opfatte Lydene og
gjengive dem i Skrift. Ja jeg burde vistnok oftere, end jeg her har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
