Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
kali, adj. egentlig kald; kold, ogsaa grulig. VII, A, 22: saa kalie
æ’ kvenderaa; dette Ordsprog kjendes ogsaa paa Færoerne:
„kold eru kvinnu ráð" eller „so kaidur er kvinnu tokki," og paa
Island: „kold eru tíoum kvennaráð, |>eim er flærö fylgir."
kameletý, n. XI, B, 4; etslags fint, kostbart Töi, maaske ital.
cam-bellotto, sp. camelote, fr. camelot, Töi af Kanielgjedens Haar.
kind, neutr. XIX, 5. 7. 12. XXIV, A, 15, 16; fem. XXIV, B,
3, 4; Barn. Ogsaa er III, 7. 8: „Gud bevare deires kinni
saa smaa" vistnok forvansket af „Gud bevare dej kindi saa
smaa." I. Aasen Ordb. har: „kind, m. Kjælenavn til Börn.
Forekommer ofte i Vuggesangene." Oldn. kind, f. Barn, Afkom,
Slægt; Ordet bniges i den förste Betydning ofte i de færöiske
Kvæder. I sv. og danske Viser kind, conim. gen., Barn; tydsk
Kind, n.
kjönni, m., pi. kjönnar VI, 14 (meddelt kjönnir); Kjærne.
Almindelig kjenne. Oldn. kjarni.
klein’e, adj. II, A, 1; en mindre rigtig Fonn, som ellers ikke
bruges i ovre Telemarken, for kl én; spæd, tynd.
knikt, m. IV, 4. 5; en Ungersvend, en Knos. I det almindelige
Talesprog bruges Ordet kun foragteligt og om Knægten i Kort.
I færöiske Kvæder knegtur, gmldansk knegt, oldeng. cniht,
graltydsk knecht.
koma i, trække paa (et Klædningsttykke). IV, 10: skjurta hev
alli vori komi i.
konung, m. og koning, V, forældet Form for kungje; Konge. Oldn.
konungr, sv. konung, gmldansk konning, oldeng. oyning,
gammeltydsk chuning, holl. konink.
korillband, n. (eller k aarillband) XXV, B, 15 og ellers oftere
i de gamle Viser; et Baand af Koraller. Isl. kurjel, Koral (Bj.
Hald.).
kost, m. Fode, Underholdning. Forældet Genitiv kostar. — IV, 4 ö .•
te kostar (cd: koste, b: kost).
krans, V, 43: „han tdk sin hest mæ krans." Sangersken forstod
det ikke; Ordet er maaske forvansket. I Lyd ligger nær et
Udtryk i Visen om Olav Liljukrans, Landst. Nr. XL, 14 Var.: Olav
spende sin hest paa skans, hvorfor jeg i Kviteseid har hort:
Olav han spente sin hest ved frans (membrum eqvi).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
