Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
mekje, v. a. I, 18; for metje (matte, matt), agte. Infinitiv ellers
mæta (Aasen Ordb.). I gamle Vers har jeg hort Pep. meten.
Oldn. meta (mat, metio), nyisl. meta (matti, matt).
minne, n. XII, A i Omkvædet: mas minne; „synes at staa i
Betydningen Samtykke, Tilladelse" (Landstad S. 3 50).
mjör, m. S. 1 Anm.; d. s. s. mjö, Mjöd. Oldn. mjö&r.
molleklcei, n. pi. VII, A, 21. 22; Ligklæder, de Klæder, hvori En
lægges i Muld.
moren (eller maaren), XIX, 25. 26; d. s. s. morgon, Morgen;
som Hilsen. Ogsaa gud moren, anf. St. Var.; VI, 24.
möy, i. Mo. Uforandret i Flertallet i Forbindelsen frúvur aa möy,
VII, C, 7. — I Flertal urigtig möyur (for möyar), IX, B, 10
Var. (fra Sætersd.).
möyesal, m. V, 5; det Hus eller Værelse, hvori Kvinderne opholde
sig. I færöiske Kvæder moyarsalur, moysalur. Landstads
Formodning (S. 55 6), at Nonneklostrene hos os i daglig Tale
bleve kaldte „möyesalar," synes ugrundet.
naa, f. XXIII, 20; Naade. Oldn. náð, f.
niglar. Se iglar.
noko, adv. noget. IV, 20: mon du noko kunnig vera, kjender
du noget til. V, 28: vi’ de dikkon noko gifte, vil I indgaa
noget Giftermaal; her har Landstad urigtig nokon.
obboren, (udtalt næsten aabbaaren), adj. rV, 31 (Var. obbore);
fremfusende. „D’æ’ bæri vera blaug’e heil obboren." Er vei
samme Ord som aaboden, voldsom, fremfusende, ikke
tilbageholden; ogsaa: fræk, uartig. I Söndmör (Aasen, Ordb.); jvfr.
ovbo(d)e, adj. n. overdrevet, som gaar for vidt. Tel. (Aasen).
I Visen om Herning og Kong Harald lyder Ordsproget: „ d’æ’ bæri
vera blaug’e heil aabrúklaug" (se S. l). aabriiklaug, som
Landstad urigtig har forandret til óbriíkleg, maa betyde det
samme som obboren; men Ordets Oprindelse er tvilsom (jvfr. I.
Aasen hos Moe i norsk Folkekai. 1850, S. 81).
Ot eller aat og hof (saaledes skulde Ordet være trykt I, 9. 10)
eller haat, præp.; d. s. s. ut an, uden. I Forbindelsen inkji
hot, kun. Meget brugeligt i ovre Tel. — Ligesaa har
jegiVraa-dal hort ho s s (aabent o) eller haass for uttass.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
