- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
8

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - (Forord)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at ende i Tomhed. Flere af de kraftigste og meest
iøinefaldende Kildespring i Kulturen synes at være uden
Strømning. Holberg danner ingen Skole. Hans Indflydelse,
ja endogsaa hans Anseelse synes snart at tabe sig og man
har Ondt ved i den høirøstede Larm, der en Menneskealder
efter hans Død fylder hele Litteraturen, at gjenkjende den
samme Grundtanke, der satte hans Pen i Bevægelse, thi
hvilken Forskjel er der ikke paa den fine, stilfærdige
Skjemtsomhed, med hvilken denne overlegne Aand søgte at føre sin
Samtid til Oplysning og Selvtænkning, og saa den plumpe
Hensynsløshed, den indbildske, uklare Tomhed, der hos
Forfatterne i Slutningen af Aarhundredet skal gjøre den
samme Gjerning? Evald vækker vel en vis Begeistring,
men han rammer dog ikke saaledes sit Folks Hjerte, at
Vandene strømme frem fra Fjeldets Side, og hans
Efterlignere gjøre egenlig kun det Gode slet. Han var et Varsel,
men det gaaer med ham som det i Almindelighed gaaer
med Varsler: først efter en Tids Forløb forstaaer man, at
der var Noget, som varsledes. Man beklager den stakkels
Svale, som man tidlig paa Aaret finder liggende død udenfor
Huset; den er kommet for tidlig, Vinteren er her jo endnu.
Først efter nogle Dage erfarer man, at det var den, der
havde Vaaren under Vingerne. Vessel, hvis egen Poesi,
navnlig da hans Hovedværk: „Kjærlighed uden Strømper“,
ikke indeholder nogen positiv Production, men kun
aabenbarer en ny Sands, saa at man maaskee endog turde
paastaae, at havde han levet tredive Aar senere, vilde han
aldrig have sat Pen til Papiret, — Vessel, der har
ligesaamange Lærlinge som Evald, har kun een Efterfølger, nemlig
Baggesen, og han reiste snart bort, forsøgte sig som Digter
i et andet Sprog og forsøgte sig snart ogsaa som Digter
paa en anden Natur end den, der sætter ham i Slægtskab
med Vessel. Det Hele synes at løbe ud og forsvinde i et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free