- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
21

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21
Udvikling eller idetmindste væsenlige Led deraf til et lykkeligt
Møde, et heldigt Fund, en øieblikkelig Inspiration, og han
ledes til at troe dette, deels fordi Overgangen fra det
Ubevidste til det Bevidste, hvorved først Resultatet maaske
af mange Aars Arbeide ret egenlig tages aandeligt i Eie,
altid skeer i et Nu, ved et pludseligt Ryk eller Stød i
Sjælen, ved et Blink, som naar man vender Bladet i en
Bog og finder Gaadens Opløsning paa den anden Side,
deels fordi Historien, saaledes som den almindeligvis kjendes
af den Dannede, selv seer ud, som om den væsenlig var et
Værk af de enkelte Genier, Philosopher og Statsmænd,
Kunstnere og Helte, der springvis opstode i Slægten. Men
denne Tro er en Illusion. Der gives ingen anden
Udvikling end det stadige Arbeide, den stille Væxt, den ustandsede
Gang. Et Spring er i den aandelige Udvikling en phyfisk
Umulighed, eteMirakel. For vore Øine seer det vel ofte
ud, som om et Menneske forvandlede sig i et Nu, men om
det seer ligesaadan ud i det Øie, der seer Alt, er et andet
Spørgsmaal. Vi tro heller ikke selv paaz at det er en
naturlig Forgang, thi hænder det sig, at en saadan
Forvandling i et Nu paa een Gang skal fastholdes som en
Væsensforvandling, der giælder for Evigheden, og tillige som
skeet i et Nu, saa sige vi: et Mirakel slog ham til Jorden
og forvandlede hans Sjæl, og Alle ere enige om at kalde
det et taabeligt Phantasteri, naar Menneskene saa ofte i
lad Tillid til Springets Mulighed lægge Hænderne i Skiødet
og sige: idag behøve vi ikke at gaae, thi imorgen ville vi
springe. Ligesaalidt som et Menneske kan springe en Time
eller blot et Sekund over af den virkelige Tid, ligesaalidt
kan han springe et eneste Mellemled over af den virkelige
Udvikling. Naar vi derfor saa ofte føle, at Timerne rinde
bort som Minutter, saa er det en Illusion, thi alle Timer
ere lige lange, men det er den Illusion, som man kalder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free