Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
iFrue Kirke at advare mod en vis ny »Prophetiskhed«, der
havde vist sig i Mentgheden. Det er Øhlenschlægers Digt:
»JesnChristi gjentagne Liv i den aarlige Natur«, han mener
og han sigter ligefrem paa det. Men ligesom han tog feil
1802, da han mente, at han kunde faae Forstanden til at
forstaae Christendommen, saaledes tog han atter feil 1805,
da han i hint Digt kun saae et nyt Bølgeslag af
Vildfarelserne. Han anede ikke, at dette var Religionens,
Underets Hjemvendelse til den menneskelige Bevidsthed, thi han
kjendte kun een Adgang til den, nemlig Forstanden, og
Veien gik tilfældigvis dennegang ad en anden, nemlig
Phantasien. EthvertSkridt, som det nittende Aarhundredes
Rationalisme saa senere gjør, er et Skridt hen imod den
sande Christendom, et Forsøg paa en dybere Tilegnelse af
Christendommens Sandhed, et Tilløb til et mere ublandet
Troesforhold i Religionen.
Ligesom det viste sig saavel paa det retslige som paa
det moralske Omraade, at den almindelige Bevidsthed, trods
sin tilsyneladende Ideløshed og trods de ulykkelige
Urimeligheder, hvori den løb sig fast, dog alligevel arbeidede i
Ideens Tjeneste, saaledes turde det nu ogsaa være klart, at
den religiøse Gjæring, der ender i et religiøstNulpunkt, dog
indeholder en instinktmæssig Længsel efter, ja i sig selv er
en fortvivlet Anstrengelse henimod en lykkeligere Tid, hvor
den religiøse Ide tændes i Menneskenes Samvittighed og
lyser tgjennem deres Liv. Det er sandt, at denne det
attende Aarhundredes almindelige Bevidsthed charakteriserer
sig med at forlange en Ret uden nogen Moral, en Moral
uden nogen Religion, og en Religion uden nogen Gud, og
det er sandt, at dette er usselt. Men det er ogsaa sandt,
at i dette trøstesløse Arbeide banker Ideens Pulsslag, virker
det Gamles Selvopløsning, skabes allerede detNyes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
